Vi har, lige fra vi begyndte at købe ting til dukkehuset og så, hvor dyrt det var, besluttet os for, at vi ikke ville holde styr på, hvad det hele ville ende med at koste. Men det er MANGE penge, man ender med at investere i det over årene, også fordi, når man som jeg laver mange ting selv, man er nødt til at købe en masse ting som lister, krims-krams (betegnelsen for div. små messing-ting), lim, stoffer, hår, perler, o.s.v., o.s.v.

Til gengæld er det en rigtig sjov hobby at have. Desværre bliver det ikke til så meget, som vi gerne ville. Vi har ellers projekter i hobevis linet op... 

Men tag endelig ikke fejl: hvis man vælger at lave sit eget dukkehus og går op i, at alle detaljerne skal med, så er det både en bekostelig og arbejdsom affære. Til gengæld har vort dukkehus nu stået i årevis og bare været en almindelig hvid reol med nogle ekstra detaljer, og vi anser det såmænd alligevel for at være et fuldgyldigt dukkehus. Det helt store arbejde venter dog som sagt stadig... "suk"!

Det var planen, at der skulle til at ske noget seriøst med dukkehuset i 2011, og mens året bare dryssede væk, var det eneste, der skete, at de forskellige etager langsomt blev pakket sammen. Men så, i starten af oktober, kom der endelig gang i tingene! Efter bare at have stået stille i jeg ved ikke, hvor mange år... Nå, men jeg havde sat næsen op efter at komme i gang med dukkehuset og få de sidste to hylder tømt, da min grandniece Malou ringede og spurgte, om hun måtte komme på en lille ferie hos mig. Det passede jo ikke med mine planer, men så faldt det mig ind, om hun måske havde lyst til at komme med til Ribe og hjælpe til?!? Den var hun helt med på, og så drog vi ellers afsted for at komme i gang med at knokle.

Der blev knoklet godt og grundigt i de efterfølgende dage, men jeg var alligevel dybt frustreret over, hvor sindssygt langsomt, det gik. Jeg fik strammet alle skruet op og så fik Malou og jeg kittet alle hullerne ud og slebet af og hele reolen blev slebet, så "huset" kan blive malet. Da vinduerne blev lavet, passede de perfekt, men da først dukkehuset blev rejst op, trykkede vægten af selve dukkehuset på vinduerne, så jeg blev nødt til at slibe efter, så der blev lidt mere plads. Jeg tog bagpladerne af og fik slebet dem og boret huller i hvert hjørne af hvert rum til at trække ledninger igennem. Mor grundede bagpladerne, så pladernes farve ikke trådte igennem, når vi gik i gang med at tapetsere. Malou og jeg begyndte tapetseringsprocessen med at sætte tre stukloft-tapeter op. Til min ekstreme frustration gik de af igen, når tapetklisteret tørrede. Det viste sig, at jeg ikke havde tænkt på at slibe lofterne! Argh! Sådan en lamineret reol har ekstremt glatte overflader, så der var bare ikke noget at holde ved. Så af med tapeterne igen og så ellers slibe loftet, før vi prøvede igen. Denne gang holdt det! Jeg havde været nervøs for, at det kunne være tapetklisteret, som ikke ligefrem var af nyere dato, da det har ligget og ventet i årevis på dette trin i processen. Nå, men det gik jo så endelig videre, så vi gik i gang med at tapetsere selve reolen, som vi havde lagt på spisebordet på en gammel voksdug, for at have bedre tilgang og arbejdsforhold. Tjaeh, hvad kan jeg sige... her gik det også pletvist galt med tapet, der løsnede sig igen, fordi reolen lige akkurat ikke var blevet slebet nok. Aaaaaargh! Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke var lige børnevenlig hele tiden, og tilsidst var Malou da også ved at være godt træt af mig og jeg af hele projektet, der bare nærmest slet ikke skred fremad. Malou skulle til sidst videre i sin efterårsferie, og jeg knoklede videre.

Det skal lige siges, at inden vi i det hele taget gik i gang med hele dette foretagende, brugte jeg et par uger med konstant planlægning og med at finde ting frem, hvoraf adskillige kunne dateres helt tilbage til starten af vort dukkehus-projekt - og det er ved at være MANGE år! 

Stort projekt!!!

Opdateret 27/10/2011