Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vort dukkehus

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...


 

5. sal: Kunstmaler og børneværelse

 

Kunstmaleren har sin egen udgang og bagtrappe, da han naturligvis ikke bør komme i kontakt med husets fine folk. Børneværelsets bagtrappe fører ned til soveværelset (og toilettet!) og dagligstuen, hvorfra børnene kan tage elevatoren ned, hvis de skal ud og lege.

 

 

Kunstmaleren 

På øverste etage har vi vor stræbende kunstmaler. Der mangler også stadig en del ved hans rum, men han hutler sig igennem som enhver forarmet kunstner. Ved siden af har han et mikroskopisk toilet (der stadig er under udvikling).

 

Malerens rum og toilet anno 2015, nu med døre og vindueskarm (vinduet imploderede nærmest
under malingen, så jeg skal lige have det samlet igen og så malet det et par gange... "suk!")

 

 

Malerens hoveddør er kun blevet malet en enkelt gang for at give den et gammelt og slidt look. Messingdørhåndtaget malede jeg over med sort tush, som jeg med det samme tørrede af, for at give det det samme look. Herefter malede jeg med hvid akrylmaling for at lave porcelænshåndtag på, men valgte ikke at male for grundigt, så det så mere slidt ud. Døren er den første, vi købte, så den var anderledes end alle de andre og som den eneste havde den en dørknop monteret. Den lignede dog mere et skabshåndtag og blev ret hurtigt pillet af, men efterlod derfor et hul i døren, desværre ret langt nede, så jeg måtte også lige lave et nøglehul. Vi havde på et tidspunkt købt nogle laserudskårne messingnøglehuller, så jeg "tushede" en og monterede den, og det er da blevet ret fint. Som en lille detalje har jeg anbragt et søm på dørkarmen, hvor maleren kan hænge sin nøgle, når han er kommet hjem.

 

 

Malerens gamle toilet

Så fik jeg endelig lavet toilettet til malerens lillebitte toilet. Jeg havde købt et yndigt toilet med topskyl, der lige fra starten var udset til at blive udsat for det ultimative hærværk. Toilettet skal ligne et gammelt, slidt og utæt toilet med ækle kalkaflejringer og anløbne rør.
Men det gjorde godt nok ondt indeni, da jeg sad og sleb det smukke mønster af...

Det fine pynt under tanken blev fjernet.
Rørene blev malet med sølvfarve og matlakeret, hvorefter jeg duppede dem med sort og brun skosværte med et lille stykke svamp.
Toiletkummen havde et lille, skævt hul, så jeg malede et større plus lavede en kummekant, så renderne havde et sted at rende fra.
Selve toilettet og tanken fik kalkaflejringer.
Kæden blev udskiftet med en med knapt så store led og malet sølvfarvet og håndtagene fik også en tur, hvorefter det blev duppet med skosværte.
Plastikbrættet havde jeg slebet godt med groft sandpapir og det blev nu malet med flere brune toner. Efter det var tørret, grattede jeg maling af hist og pist for at give et godt slidt look. Herefter blev det lakeret.
Tanken hvilede på en messingplade, som jeg malede hvid.
Og som I kan se, passer det fint ind på den planlagte plads...  

Jeg tror dog, jeg på et tidspunkt fjerner kalkaflejringerne foran og laver noget, der er kraftigt nedtonet. Det ser simpelthen for klamt ud, og når man kigger ind i dukkehuset, kigger man simpelthen lige ind på det bvadr-punkt på toilettet, og det er jo ikke meningen, at det skal se ulækkert ud, som om maleren aldrig gør sit toilet rent. Det er bare et gammelt toilet, der har været utæt i årevis.
 

 
 

  

Jeg har lagt trægulv ude på malerens lillebitte toilet. Bredden af rummet er 7 centimeter, så han har ikke meget plads at gøre med.  Jeg har lavet gulvet af tilsavede ispinde, som jeg limede på et stykke papir, jeg havde tilpasset rummet. Derefter markerede jeg to "sømhuller" i hver ende af hvert bræt, og så hærværkede jeg ellers gulvet grundigt, så der kom godt med strategiske ridser. Herefter sovsede jeg det hele godt til med sort skosværte og lod det tørre lidt, hvorefter jeg sleb det hele ned igen. Et hulens til svineri, vil jeg lige sige, men det fungerede upåklageligt. Jeg fandt opskriften på nettet, så næste punkt var at smøre gulvet med brun skosværte. Men den, jeg havde, efterlod gulvet underligt gyldent, så jeg duppede lidt sort skosværte med rundt og det hjalp. Så brugte jeg lidt mere sort sværte for at skabe illusionen af en godt slidt sti hen mod toilettet. Det er mit første forsøg med trægulv, og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.  

 

Jeg har desuden lavet en flisebagvæg af sorte og hvide mosaiksten på toilettet. Men idet det jo er meningen, at alt skal se meget nusset ud deroppe, har jeg givet fliserne en god gang skimmelsvamp og mugpletter. På gulvet er det dog genskinnet fra fliserne, man kan se. Derfor har jeg sidenhen matlakeret fliserne tre gange, så det ikke er genskinnet, der først fanger ens opmærksomhed.

 

 

Kunstmalerens seng


Vor loftsresiderende kunstmaler har endelig fået sig en ordentlig seng! Hans oprindelige var noget gammelt skrammel, jeg havde som barn. Jeg fandt en meget passende hvid seng med udtræksskuffe med ekstra soveplads på et marked og viste Mor den. Vi blev hurtigt enige om, at den var helt perfekt til maleren, dog med visse ændringer, som Mor blev aldeles forfærdet over: jeg havde tænkt mig at "ælde" sengen, så det så mere virkelighedstro ud, at en stakkels stræbsom og fattig maler skulle sove i den. Så hun sad med nervøse trækninger, mens jeg ridsede og kradsede og sleb på den stakkels seng. Jeg prøvede at tænke på, hvor der ville være slid på sådan en seng over årene, så den kom til at se ægte ud, og selv Mor måtte indrømme, da jeg var færdig, at den "hærgede" seng passede bedre til maleren, end en dugfrisk strålende hvid seng. 

Udtrækssengen blev også øjeblikkeligt udsat for hærværk, da Mor gik i gang med at fjerne madrassen, så maleren i stedet ville få noget opbevaringsplads, og imens fik jeg løsnet topmadrassen og fik fjernet det fine lyserøde betræk, som Mor ellers med det samme forelskede sig i. Så fandt vi noget passende stribet stof til madrassen og noget stof, der ville egne sig til sengetøj, der skulle passe til det fattige 1900's islæt. Sengetøjets stof blev vasket og krøllet og moslet godt rundt med, inden det blev glattet ud, så jeg kunne gå i gang med at forme det. Herved blev det endelige resultat meget mere virkelighedstro og levende. Selve dynen og puden lavede jeg noget anderledes end normalt, da jeg ønskede, at man skulle kunne "arbejde" med det, når det var færdigt, så det kom til at se mere ægte ud. Jeg tog en tynd plastikpose (tynd, så man siden ville være i stand til at forme den) og lavede dyne og pude af. Dem fyldte jeg så med meget fint sand og puttede de lukkede poser ind i det betræk, jeg havde lavet. På den måde kan sandet og støvet ikke arbejde sig igennem vævet på stoffet med tiden. Det færdige produkt bevirker, at jeg nu er i stand til f.eks. at lave en bule i hovedpuden og mosle dynen, så det ser ud, som om han lige har ligget der. Og det ser faktisk rigtig ægte ud med denne effekt og det let krøllede sengetøj. Læg så det sammen med et lagen, der er blevet trukket fri fra madrassen og ligger og krøller, så har man en rigtig fin "ligget-i"-effekt. Men både Mor og jeg ærgrer os dog over, at man ikke kan se mere af den fine stribede madras. 

Så var selve sengen færdig. Herefter gik jeg så i gang med skuffen, der fik nogle meget passende håndtag, som jeg ved et rent svineheld faldt over selvsamme dag, jeg ville til at montere håndtag. Og disse matgrå metalbeslag passer meget bedre. De så dog stadig lidt for nye ud, så jeg malede dem med tush, som jeg øjeblikkeligt tørrede af og yderligere pudsede lidt på midten, så det lignede et gammelt godt brugt håndtag. Det var første gang, jeg skulle montere noget med mikro-skruer, så det var jo lidt en en udfordring, men også lidt skægt - og så bliver effekten det mere ægte.

Skuffen skulle fyldes med lidt tøj, så maleren var ordentlig udstyret. Jeg havde engang købt noget tubestrik, som jeg klippede et lille stykke af og foldede sammen (hjulpet af en god klat lim) og lagde i skuffen. Vupti: et styks striktrøje. Noget mini-tubestrik blev til en enkelt sok, der ligger og flyder. Så klippede jeg nogle små stykker af en papkasse, som jeg brugte som bund til at forme en striktrøje, to skjorter og et par bukser over. Så nu har vor kunstmaler lidt tøj at trække på...     

 


Hems

Murene til malerens toilet har fået bjælker, hvorpå hemsen skal hvile.

  

Stigen fører op til hemsen fra malerens lille toilet.

 

Så er det officielt: vi har rotter på loftet!!!

Ved malerens lillebitte toilet har jeg fået lavet en hems, hvor han skal opbevare sin kuffert, gamle malerier og hvad man sådan ellers gemmer af skrammel. Men dårligt nok havde jeg fået lavet hemsen, før vi fik rotter på loftet! 

Hemsen er lavet af rørepinde til maling, der er blevet ridset og hærget og så ellers er blevet behandlet med skosværte for at få det gamle, hærgede look med godt slidte stier og mærker. Således kan man følge stien hen til hans kuffert (der godt nok ikke står der endnu  ) og man kan se på og omkring lemmen, hvor malerens griber fat, når han skal op.

Alt oppe hos ham skal jo se hærget ud, da det jo er oppe på loftet. Mor har lidt problemer med, at alting hos kunstmaleren skal være så hærget, for det er jo et fornemt hus! Men jeg plejer at forklare det med, at et fint hus også har et gammelt loftsrum, der er godt slidt og ikke vedligeholdt, og det er jo så her, maleren har fået lov til at leje sig ind for billige penge.  

 

 

 

Opdateret 16/06/2017

Besøg  
072318