Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vort dukkehus

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...


 

Dukker

 T.v.: Modisten / T.h.: Konditori-ekspeditrice / Lille foto: original-dukken

Begge dukker er lavet efter samme slags original-dukke

 

De fleste af vore porcelænsdukker køber vi billigt, hvorefter jeg skiller dem ad og bygger dem op igen med flot, velsiddende tøj og hår. Man kan da efterhånden få mange søde dukker, men oftest ser de altså stadig ud som om de ikke bare har en bøjle, men et helt garderobeskab inde i tøjet, især mandedukkerne. Men i løbet af de sidste par år har jeg set flere søde damedukker, hvor der kun skal få ændringer til, før de er okay. Men der skal altid overvejes, hvordan man har planlagt at dukken skal anvendes. Hvis dukken bare skal være rimelig stationær, kan originaldukken måske godt bruges, da man så ikke skal bøje lemmerne så meget igennem tiden. Tit kan benene ikke bøjes og armene er bare en enkelt piberenser, der jo ikke skal bukkes ret mange gange, før den knækker. Så derfor sørger jeg oftest for at pille dukken fuldstændig fra hinanden, hvorefter jeg bygger den op igen med tre piberensere til både ben og arme. Så kan man godt tillade sig at lege lidt med positioneringen af dukken igennem tiden, uden der er noget der knækker, eller man ikke kan få den position man ønsker, fordi lemmerne ikke kan bøjes. Det er da godt nok noget af et bøvl, men når jeg lægger en masse kræfter i at lave noget flot tøj, så gider jeg altså ikke, at dukken inden under går i stykker, fordi den er for sjusket lavet.

Opdateret 30/10/2012

Besøg  
077344