Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Projekter

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...


 

PROJEKTER

 

Overflødighedshorn


Mors helbred knirkede gevaldigt i december måned, så derfor kom der fuld knald på julegaven for at glæde hende. Lige siden vi startede på konditoriet (næsten 14 år), har vi talt om, at vi skulle have et overflødighedshorn dertil. Jeg har igennem årene fået købt voldsomt meget fimo og arbejdsredskaber ind, men det er vist egentlig kun blevet til kongeliljer og tagetesbed. Så som sædvanlig var det med store armbevægelser, da jeg gik i gang med at lave min første kage i fimo...  Og så var jeg jo også lige nødt til at lave småkager hertil.

Til nytår blev der dækket fint op i dukkehuset og overflødighedshornet kom på bordet, og så blev der ellers holdt fest!

 

 

 

 


Bordklokker

 

Min kreativitet har været lidt oppe at ringe på det senere, så det er der kommet lidt af hvert ud af. Jeg skal på et tidspunkt til køkkenet have lavet en klokke-tavle (eller hvad hulen sådan en nu hedder), så herskabet kan tilkalde tyendet. Jeg har haft planer om det i mange år, og efter at have set serien Downton Abbey i fjernsynet fik jeg et klart billede af, hvordan den skulle se ud. På en Facebook-side som jeg elsker, "Tips & Pral", var der på et tidspunkt en, der lavede sin egen version af den. Den blev også rigtig flot, men hun brugte rigtige små klokker til, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at de var lige store nok, og hvis det var mig, ville jeg bruge ørenringslåse i stedet. Jeg har også set folk bruge dem som klokker på Pinterest, men uden at gøre noget ved selve ørenringslåsen. Hver gang har det fået mig til at krumme tæer og tænke, at når jeg skulle i gang med tavlen, ville jeg i hvert fald prøve at udbore en lås, for at se, om jeg ikke kunne få den til at ligne en rigtig klokke.

For nylig bestilte jeg låse hjem, og så skulle jeg jo da lige prøve at se, om det kunne lade sig gøre... og det kunne det så godt! Jow, jow, men nu sad jeg jo så her med skallen til denne fine lille klokke med klokke-tavlen laaangt ude i fremtiden... og det dur jo da slet ikke!  Jeg havde jo min boremaskine fremme, da det var den, jeg brugte til at udbore låsen med (svært!), og nu blev jeg så inspireret til at prøve noget andet, jeg længe havde overvejet. Jeg tog en tandstikker og drejede i facon imod den kørende boremaskine! Så skal man godt nok passe på snitterne!!! Først skulle tandstikkeren slibes en god del tyndere, og derefter begyndte jeg at lave fine mønstre i den. Jeg sluttede af med at lave en snyde-knebel med en lille guldkugle og herefter farve skaftet med tush og lakere det. Den blev SÅ sød!!! Og bittelille! Jeg fik selvfølgelig ret hurtigt blod på tanden, for øjeblikkeligt den første var færdig, skulle jeg da prøve at lave en jule-udgave! Og så en til... og en til...! Og så lige for god ordens skyld lavede jeg en tre stykker mere af den "almindelige" slags...  Folk gik helt amok over min lille bordklokke, da jeg viste den frem på Tips & Pral, så jeg er allerede begyndt at sælge af dem. Men selv om jeg har lavet flere af dem, skal det dog siges, at hver enkelt tager en hulens tid at lave (de 6 på billedet tog mig 2 dage at lave), og det er temmelig svært. Men de bliver altså bare så søde...  

 


Blomster i dukkehuset

 

Nu, hvor jeg endelig har fået lavet vindueskarme i dukkehuset, har jeg været i gang med at lave lidt blomster til huset. Mor har altid været en stor orkidé-elsker, så derfor var jeg naturligvis nødt til at lave nogle orkidéer.  Lige fra jeg begyndte at tjene mine første penge, købte jeg altid en orkidé til Mor, når jeg fik løn. Dengang var det populært med et orkidé-hoved med lidt grønt i noget oasis i et fint glas. Det var dog ikke det, det blev til her. De små orkidéer havde vi købt i løskøb på messe engang, så jeg fandt en kunstig plante, hvor bladene kunne bruges. Rødderne er noget snor, jeg faldt over og så ellers lidt kunstig mos. De store orkidéer er også købt i løskøb, dog i en netbutik. De måtte ikke være den mindste smule større, så ville de være for voldsomme, men de er helt perfekte, og jeg synes, blomsten blev meget flot. Her har jeg brugt kunstig mos til at illudere rødder. Den lilla fløjlsplante var fra nogle blomstergrene, vi købte engang, hvor jeg gik i gang med at plukke og skalpere dem for at få konstrueret min potteplante. Buketten er sat sammen af lidt af hvert - to forskellige papirroser, to forskellige slags grønt, både plastik og fra ranke samt den gule blomst, jeg selv lavede af noget gult "drys", vi har købt engang. Nu er de alle placeret i huset, og for første gang bander jeg over, at vi ikke har flere vinduer...   I herreværelset (2), stuen (3) og musikværelset (4), har jeg blot flyttet en pæn færdig plante over i en smuk urtepotteskjuler. Selve urtepotterne kunne ikke være deri, så ragede de op over, og det var, hvis de i det hele taget kunne være der! Så ud med skidtet, og ind med det flotte!  I badeværelset står der desuden en lille messingvase, vi købte med blomster i. Men jeg er ikke sikker på, jeg bryder mig om den lille buket, så den ryger nok på et tidspunkt for noget pænere. Jeg har endnu ikke fået lavet specialvinduet til badeværelset, men det kommer jo nok...

 

 

 

Glansbilledalbum

Jeg fik jeg en genial idé for at glæde Mor i hendes julekalender 2015: et glansbilledalbum. Hun har altid elsket den slags, og i al min research på nettet er jeg faktisk aldrig stødt på dette til dukkehuset. Øverst er glansbilledalbummets forside, nedenunder de tre indre opslag. Omslaget har fået to lag lak. Derudover er motivet og banneret samt blomsterne blevet fremhævet med flere lag lak, så der er kommet struktur i.

 

Alle glansbillederne er tidstypiske for omkring år 1900 og jeg har fundet dem efter enormt meget research på nettet og derefter rigtig meget billedbehandling. Jeg havde først tænkt mig at sidde og skære billederne ud, men var godt klar over, at jeg aldrig ville blive færdig. I stedet fik jeg en genial idé og satte siderne op, som de ville se ud i et glansbilledalbum, hvorefter jeg lakerede hvert enkelt motiv omhyggeligt i to omgange, hvorved jeg både fik glansen, men også fik motivet til at hæve sig lidt op over papiret. 

 

 

Børnelampe og rund skammel til legetøj

 

Mors julekalender 2015 har fået flere hjemmelavede ting med. Det første, jeg har fået lavet, er en skammel til børneværelset. Jeg har lavet den på en måde, så den samtidig er en opbevaringskasse for børnenes legetøj. Den er lavet af et pyntebånd til tøj, som vi fandt oppe på loftet, engang vi ryddede op. Jeg brugte det til at lave en lampe til min grandniece Lærkes kikkasse, og har faktisk siden været så forelsket i den lampe, at jeg også ville have en til vort eget dukkehus. Basis for lampen er såmænd et lille medicinglas. Jeg rundede lampen af med noget fint blåt pyntebånd.

Efter at have set en instruktionsvideo på Youtube af en, der lavede en temmelig grov men sød kuffert, fik jeg ud af det blå så pludselig idéen om en skammel, der skulle bruges til opbevaring (lukketeknikken er nemlig den samme som fra videoen). Vi har ikke alt for meget plads i børneværelset, men vi har en masse fede ting, så så kan vi jo gemme nogle væk og så ind imellem lave lidt om på opstillingen. Selve "kassen" var nem nok, men konstruktionen af toppen var noget mere kompliceret. Efter jeg havde fået bygget sædet op, fandt jeg noget passende blåt stof og beklædte det med. Jeg tog et pænt stykke tøjpyntebånd og kom lim på kanterne samt på en frø. Da det var tørt klippede jeg det af og monterede frøen på puden og satte den tynde kant hele vejen rundt om sædet. For at være sikker på at få en pæn topkant limede jeg yderligere en tynd hvid snor rundt om.

 

 

 Kagerulle


Kagerullen er lavet fra bunden af og malet med neglelak for at komme til at ligne min mors porcelænskagerulle, der er snart 100 år gammel. Jeg havde ikke originalen ved hånden, da jeg lavede den, men den blev da meget sød alligevel. 

 


Vægtelefon 

Vægtelefon lavet af en træklods, en gammel messingknap og lidt elastiksnor. Den er lavet for alt for mange år siden ("suk!"), længe før man bare kunne købe en rimelig fin udgave til en tyver. Jeg filede lidt riller i og gav den lidt guldmaling og rød neglelak, efter jeg havde malet den med tush, så den fik lidt mere karakter. Talerøret er indmaden fra knappen, som jeg måtte vride ud og straks kunne se potentialet i. ALT kan bruges!!!

 



Mors påskeæg 2015 

 

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville give Mor starten på en "snyde"-kikkasse - i hvert fald noget af indholdet dertil.  Vi har to butikker, hvor vi har fjernet facaden fra den ene og savet midt igennem og tilpasset, så de skal bruges som butikker i stueetagen af vort dukkehus med entréen imellem. Men i næsten gulvhøjde kan man alligevel ikke se det store, så det bliver kun snyde-butikker, hvor man kun kan se vinduesdisplayet. Den ene er en urmager, hvor alle ure er lavet og fronten bare mangler at blive malet. Den anden har vi ikke besluttet os for endnu, da de ting, der har været oppe og vende, har alt for små detaljer, så man ikke kan se det ordentligt, og det er jo bare irriterende.

 Én af de ting, der har været oppe og vende, er en guldsmed. Efter vi fjernede facaden fra butikken, fandt vi ud af, at det faktisk var langt mere tilfredsstillende, fordi vi nu kunne se alle detaljer, frem for at man hele tiden var nødt til at åbne derind til, før man rigtig kunne se noget indeni - hvilket vi selvfølgelig aldrig fik gjort. Derfor havde vi også begge gået og skulet lidt til den anden butiksfacade, hvor kikkassen rent faktisk i øjeblikket bare fungerer som rodekasse, netop fordi man jo alligevel nærmest ikke kan se noget derinde. Derfor var vi mere eller mindre blevet enige om, at facaden skulle af. Jeg foreslog så, at man kunne gøre det, at da de to butikker alligevel stod oven på hinanden, kunne man tage facaden og lave en kasse med kun få centimeters dybde og sætte øverst i forbindelse med den indhegnede top, og på den måde få to små butikkers vinduesdisplay mere, stadig udnytte pladsen ovenpå og have snyde-kikkassen op mod væggen. Herved ville det komme i øjenhøjde, så derfor kunne det blive noget, hvor man kunne kæle for detaljerne. Altså: guldsmed!  

Mor glemmer tit, når vi har diskuteret frem og tilbage og endelig er blevet enige om et eller andet helt specielt, hvor der så ikke sker noget i længere tid (fordi det hele hviler på mine skuldre -"suk!"), og når det så endelig kommer op igen, protesterer hun, for det har vi i hvert fald aldrig snakket om!  Denne gang tænkte jeg, at frem for at det atter gik helt i glemmebogen, kunne jeg give det en lille kickstart ved under alle omstændigheder at lave noget af indholdet hertil. Mor fik sat skred i min fantasi, da vi ryddede op i nogle ting og faldt over en messingramme, hvor Mor mente, at der kunne blive et flot diadem ud af, hvilket hun havde helt ret i.

Da påsken nærmede sig og jeg for en gangs skyld kunne hive krudtet sammen til det, gik jeg i gang med at være kreativ, for nu skulle Mor have et spændende påskeæg! Jeg har et flot plastikpåskeæg, jeg bruger til det, så det præsenterer sig ordentligt. Og jeg blev rigtig godt tilfreds med slutresultatet, selvom det var noget værre pillearbejde. Jeg brugte to forskellige messingrammer, den ene massiv, den anden skulle behandles med følelse, da messingbelægningen ellers sprang af. Den sarte udgave fik swarowski-sten på, så den strålede flot og et par små led fra en kæde fungerede som lås. En lille del blev klippet af og brugt som vedhæng i en kæde. Den massive messingramme klippede jeg møjsommeligt fra hinanden og fik deraf lavet to diademer, en stor kæde, tre små kæder, en broche samt diverse ørenringe. Stenene, jeg brugte til dette, var fra en æske med negle-"diamanter". Det gav mig yderligere mulighed for at lave en række med ørenringe. Alt i alt en yderst tilfredsstillende start på vor guldsmed og Mor blev begejstret for sit påskeæg.

 

 

De fire årstider: "Sommer"

  

Morsdag 2016 - glaskuppel: "Sommer"

Til Morsdag 2016 fik Mor denne glaskuppel, der er en del af en serie på fire, jeg vil lave til hende.

Jeg havde fået fat i tre glasglober hos Netto for stykke tid siden, og fandt med det samme ud af, at jeg ville lave de 4 årstider i haven. Desværre lykkedes det mig ikke at få fat i en fjerde, så jeg var til min store fortrydelse begyndt at overveje, hvilken årstid, der måtte ryge. Stor var derfor min glæde, da jeg fik en lidt større udgave med en nisse og lidt sne i af min niece i december. Den fik jeg ryddet, og så stod den på sommer!!!

Jeg kom pletvist grønt på den fine blomsterpotte og satte nogle blomster og lidt hængegrønt i. Så lavede jeg nogle "sten" af noget groft pap, som fik lidt gråt og grønt duppet på. Bunden af glasgloben blev smurt ind i lim, hvorefter jeg kom kaffegrums på, og så blev alting monteret. Jeg "plantede" nogle hortensiaer og satte "bed" af mos ind, som jeg satte nogle små stilke med blå kugler i, så det ligner små blomsterbed. Lidt hvide blomster helt bagerst, og så var den færdig! Selvfølgelig tog den noget tid at lave, men alle fimo-blomsterne havde jeg købt i potter, så det gjorde jo det hele lidt nemmere.

 

 

 

 Krukker og vase

Jeg måtte da lige i gang med at fabrikere nogle fine små krukker, jeg kunne sætte på hylderne i mit kinesiske skab, så jeg fik gang i perlerne. De to bagerste er lavet af cloisonné-perler, d.v.s. emaljebelagte perler med indlagt messingtråd. Parfumeflaskens top er lavet af kuglen til en ørenring. Vasen er lavet af en rørperler samt en lille rund. De forreste krukker er lavet af messingperler.

Jeg har fået fat i nogle microperler i forskellige farver, bl.a. i guld, hvor jeg har lagt en kant om halsen på parfumeflasken, mørk guld, jeg har brugt til toppen af messingkrukken til venstre, samt perlemor, der pynter krukken til højre.

  

 



Barnevogn

 


Mor havde ellers sørget for noget af en overraskelse i min jukekalender 2012. Jeg fik den flotteste barnevogn i hvid metal. Men vi var begge to klar over, at den ikke ville blive ved med at se sådan ud. For selv om det hvide metal var flot, så er det ikke ligefrem tidstypisk for omkring år 1900. Vi har også en flot barneseng og en hængesofa i det hvide metal. Sengen kunne gå som den var, og hængesofaen fik siddehynder og skal have "kaleche" på et tidspunkt. Vores "varevogn" har jeg lige taget med hjem til mig selv, så den kan få en flot stribet hvid og rød kaleche. 

Nå, men jeg har nu i flere måneder kigget længselsfuldt efter vores barnevogn og været helt syg for at komme i gang med den, men bare ikke haft overskuddet til det. Men nu er det endelig lykkedes mig! Planen var at overraske Mor i påskeferien med den færdige barnevogn inden i et påskeæg. Men som sædvanlig kunne jeg ikke gøre noget halvt og kom til at bruge en hel uge på projektet...! 

I tiden, der var gået, hvor den havde stået lige ved siden af mig, var den blevet udsat for lidt af hvert - lad mig bare indrømme det: omkring min stol i stuen er der kaos-område (resten ser nu desværre heller ikke for godt ud ), så den var blevet puffet godt rundt med. Det gjorde, at der var gået et lille stykke af det hvide, så man kunne se metallet. Mor foreslog (uden at vide, at det nu endelig blev til noget), at jeg da bare kunne male den del af stellet sølvfarvet. Det var da en genial idé! Jeg havde planer om at begrænse mig på stellet, men da jeg havde malet den første del, kunne jeg godt se, at jeg var nødt til at male næste med. På dette tidspunkt (jeg brugte en tynd sølv-tusch) begyndte tuschen at klatte voldsomt, og pludselig kom der en stor klat ud et sted, hvor jeg egentlig ikke havde tænkt mig det. Nå, så var jeg nødt til at male det også. Men hjulene skulle i hvert fald forblive hvide! Det troede jeg da, men så "bloppede" tuschen igen, og så blev det hele altså sølvfarvet. Jeg endte med at måtte male den i tre omgange (og skal nok lige plette den én gang til), for selv om jeg gav malingen to dage til at tørre i, fik jeg konstant sat fingeraftryk i eller kradset det af i mit konstante møvren rundt med barnevognen. Det var et helvedes til nifleri, for at sige det, som det var. Men pyt! I sidste ende lykkedes det da! 

Efter stellet gik jeg i gang med kalechen, som jeg havde glædet mig vildt til at komme i gang med! Barnevognens kaleche var helt rundt, og det kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg ville have, at man skulle kunne se stiverne, der holdt den oppe. Derfor tog jeg tre tandstikkere og skar igennem på langs, så tyndt, som jeg kunne komme til. De blev så limet på kalechen og tyndt sort læder lagt hen over. Det fungerede pragtfuldt! På siderne kunne jeg ikke bare gå efter vognens facon, da jeg havde brug for lidt mere læder for at kunne folde det. Efter en del forsøg fandt jeg frem til den rette facon og limede så også disse på. Jubiii! Den var yndig! Helt perfekt! Lige, som jeg hele tiden havde set den for mig i hovedet.


Jeg var lykkelig... et par minutter, til jeg kom i tanker om alle de mange vanskelige steps, der ventede mig, før barnevognen var færdig...  Nå, men der var ikke andet at gøre end at kaste sig ud i det! Jeg fandt noget hammerflot rødbrunt blankt læder, som var genialt til selve vogn-kassen. Det var rimelig nemt at have med at gøre (selv om barnevognen var lidt "vindsk", så man måtte korrigere for skævheder), da jeg brugte kalkerpapir og simpelthen tegnede sidernes facon op. Bunden skulle bare måles. Dog fik jeg et kant-problem, da bunden stødte op imod kalechen, da det brune læder så havde en lidt for tyk kant. Altså måtte jeg på det nærmeste til at garve læderet, da jeg sad med en kniv og grattede løs på bagsiden, for at skabe en centimeters blød udfladende kant op imod kalechen. Bøvlet, men det lykkedes fint og kom til at se fantastisk ud. Til gengæld var der stadig kant-mod-kant-problem med bunden og siderne. Dette løste jeg med en anden idé, jeg havde fået. Jeg har en gammel telefonledning liggende, som jeg skar op. Indeni var tre ekstremt tynde ledninger, sort, rød og gul, hvoraf jeg tog den sorte. Denne brugte jeg til at trække rundt langs alle de brune kanter. Bøøøøvlet! Men det blev rigtig diskret-flot. Man ser det ikke lige med det samme, men det er en fed lille detalje.

Så vidt, så godt! Jeg havde fra starten klippet håndtagene af, da jeg ville have træhåndtag på. Da jeg nu skulle til at lave dem, fandt jeg - ups! - ud af, at på trods af mit store lager af træ, havde jeg ikke lige akkurat den størrelse, jeg havde brug for. Jeg fik en smule koldsved på panden, for jeg kunne have lavet et alternativ med metalhåndtagene, men de kunne ikke sættes på igen, så hvis ikke jeg kunne skaffe den rigtige størrelse... irk!  Jeg kan kun sige, at det er en dårlig idé ikke at have fuldstændig styr på de planlagte materialer, inden man går i gang med at hærværke sit udgangsmateriale...! Nå, men jeg var så heldig at finde lige den rette størrelse "pind" hos min nærmeste hobby-butik, hvor hun jo (som sædvanlig) tjente en hel del mere på mig, da jeg jo altid lige finder lidt mere til mit lager... Nå, men derhjemme gik jeg så i gang med håndtagene, styrene, eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg afmålte og skar forsigtigt, så den ikke knækkede. Herefter opmålte jeg, hvor jeg ville have rillemønster derpå. Jeg lavede riller med en skævbider, hvor jeg forsigtigt nappede hele vejen rundt i flere omgange, til jeg havde den dybde, jeg ønskede. For en sikkerheds skyld lavede jeg også lige en rille, hvor håndtagene fik kontakt med barnevognens metalstænger, bare, så der var lidt "greb"-område. Enderne blev slebet i en lækker facon og derefter malede jeg dem med brun tusch og lakerede dem. Efter grundig tørring blev de så limet på, og det så rigtig flot ud. (Jeg fik godt nok raget dem af den ene gang efter den anden, så det havde nok været en god idé at vente med dem til sidst... ).


Så var jeg så kommet til hjulene. Her tog jeg en almindelig el-ledning og skar op. Indeni er en blå og en brun ledning. Jeg tog den brune, målte et hjuls omkreds og tog et tilsvarende stykke ledning. Denne skar jeg op så lige som overhovedet muligt på midten omkring to-tre centimeter. Så kunne jeg forsigtigt grave kobbertrådene ud og hive i dem enkeltvis og på den måde få dem ud. Resten af ledningen kunne så forsigtigt klippes op, hvor man skulle koncentrere sig om ikke at lave hakker og få opskæringen så lige som muligt. Herefter pressede jeg en tandstikker igennem, så ledningen var mere medgørlig, når jeg først skulle tilpasse den til hjulet. Efter tilpasning og -skæring var der så limning i små etaper med superlim tilbage. Det var et omstændeligt arbejde, for jeg måtte både fokusere på ikke at få for meget lim på ad gangen, for ud over, at det kan ses, så limede jeg mig selv fast på "dækket", når jeg trykkede det fast. Og selv om jeg elsker vort dukkehus, har jeg ikke tænkt mig at blive en permanent del af det...  Desuden skulle jeg være rimelig hurtig, for ellers tørrede limen, og så kunne det ses som "hakker" gennem dækket, når man så endelig fik det limet på (jeg havde jo prøvet mig frem, inden jeg kom til den endelige udgave). Afslutningen var lidt tricky, men det lykkedes, selv om et af hjulene havde et minutiøst gap. Det kunne perfektionisten i mig jo ikke have med at gøre, så jeg listede så lille en stump ind, så jeg nærmest havde svært ved at få øje på den - men så var afslutningen også perfekt!  Og hjulene så rå-seje ud!

Nu var barnevognen jo i og for sig færdig; men jeg havde nu hele tiden forestillet mig, at der foregik et eller andet på langsiden af kassen. Hmmm... Så måtte jeg jo til at kigge vores krimskrams af messingting igennem, hvor jeg prøvede mig frem med forskellige ting og endte med en rigtig flot formet stang med blomst i midten. Jeg kunne godt se, at den var perfekt til vognen, men jeg kunne også se, at der så lige som manglede noget... Jeg fandt ud af, at det var fordi guldet crashede imod sølvstellet. Derfor fandt jeg nogle små spinkle guldblomster frem, som jeg kunne nippe lidt i, så de kunne presses ned over hjulets midterkapsel. Bingo, der var den! Vognen var færdig!!!


Altså, det vil sige... nu skulle jeg så til den indre del. Kalechen havde jeg fra starten allerede lagt sort læder indeni vognen, så det var kun selve kassen, jeg skulle koncentrere mig om. Vort dukkehjem ligger i den halv-fornemme klasse, så det måtte ikke være for simpelt. Derfor fandt jeg noget flot lys nougat-farvet silke, som jeg beklædte kassen med. Det så rigtig godt ud. Samme stof brugte jeg til at lave en pude med, der fik en flot nougatfarvet bølget kant. Jeg var nødt til at lime puden fast i vognen (det passede mig ikke, for det er jo ikke ligefrem autentisk! Men jeg har lært, at når man arbejder i den størrelse, må man altså ind imellem benytte sig af smutveje), for idet vognen er rund, gled den hele tiden ned. Jeg rodede rundt i mine stoffer og endte i bunken af stoffer, fra da vi tømte loftet, da Mor flyttede. Her fandt jeg en top-del af en kjole, der var råhvid silke med smukt matguld mønster på med slyngplanter, blomster, sommerfugle og fugle på. Til min store fortrydelse var det en ganske lille del, jeg skulle bruge til dynen. Og man måtte naturligvis tænke på barnet, så bagsiden blev den lyse nougatfarvede silke, hvor der lige var en del, der gled op på forsiden, så der kom én centimeter kant, afsluttet med den nougatfarvede bølgede kant, der også kom langs siderne af dynen. Nej, hvor blev det nejst! 

Så manglede vi lige babyen, der skulle ligge deri. Mor havde også i min julekalender givet mig en sød baby med beige dåbskjole og sød kyse med bånd. Kjolen og underkjolen blev forsigtig strippet for blonderne, og derefter blev kjolerne klippet fod-korte. Blonderne blev atter påsat, blondekysen trimmet, båndet arrangeret som fin sløjfe og herefter blev dukken afrundet med en sød lille rangle, lavet af en fin perle og en tandstikker, jeg havde lavet rillemønster på, farvet med tusch og lakeret. Så blev dukken lagt i vognen, og Mors påskeæg var færdig!

      



Cykel


Cyklen har været længe undervejs. Mor fandt den på et marked, og jeg kunne godt se, at den havde potentiale - når den vel at mærke først lige havde undergået en forvandling! Hele cyklen var i sortmalet metal. Håndtagene er malet, men bremserne og fodstøtten er blevet betrukket med noget ledning, jeg pillede ud af en almindelig el-ledning. Ligeledes er hjulene også møjsommeligt blevet betrukket med den brune ledning fra det indre af en almindelig el-ledning. Processen står beskrevet under Barnevognen. Sadlen var faktisk meget flot i "krusedulle"-metal, men absolut ikke egnet. Derfor beklædte jeg den med læder, hvor faconen viste sig at være helt perfekt. For ligesom at give den et look, der passede til tiden, tilføjede jeg desuden en lille lædertaske med trykknapper til det værktøj, man altid medbragte til nødreparationer.  

 

 

Reol m/granitbord

Ved bagvæggen af vores hattebutik skal der stå en reol til stofruller og diverse andre varer. Men vi ville samtidig også gerne have et bord til at måle stoffer op og klippe til, og det er jo lidt svært inde på en hylde! Da vi begge også syntes, det ville blive lidt for voldsomt med en udvidelse af en af hylderne til et helt bord (alting fylder jo, og så meget plads har vi jo heller ikke!), blev vi enige om simpelthen at forlænge en af hyldernes bredde med 1,5cm, som så skulle være tilskæringsbord. Hylden blev gjort bredere med et stykke balsatræ, som jeg limede fast på kanten, efter at have skåret til i midten, så hylden kom til at passe rundt om midterstangen i reolen.

Selv om det ikke var vor oprindelige plan, fandt vi ud af, at granitfolie var det, der ville passe bedst til reolen. Efter at have lagt det på (og det er altså ikke nemt med alle de vinkler!), hvorved jeg gik helt ind til bagpladen af reolen med folien, for at det kom til at ligne en stor granitplade, fandt jeg alligevel, at der manglede noget. Hylden så "tung" ud med granitpladen, så jeg lavede en lille faconskåret klods, som blev farvet med tush og lakeret, hvorefter den blev tilpasset midterstangen under pladen. Men jeg syntes nu stadig, at der manglede noget...

Vores plan var, at vi ville have en saks hængende i en kæde ved bordets side, og pludselig fik jeg den idé, at den jo kunne hænge på en stang i stedet for at blive direkte sømmet fast på bordet. Jeg lavede små stykker messingstænger, som jeg påmonterede siderne af bordet og satte dem fast på reolen, og rundede det af med en guldkugle i hver ende. Og vupti, så var bordet præcis, som det skulle være!

Vi havde et målebånd liggende, som var lavet af papir, som jeg skar lidt bedre til og forkortede lidt, for at det kom til at passe til bredden af granitbordet. Enderne, der var trykt med sort, malede jeg med sølv for at illudere det metalstykke, der plejer at afslutte det. For at sikre holdbarheden malede jeg det desuden med klar neglelak, hvorefter det blev limet fast på bordet.

For at give reolen lidt mere liv, satte jeg yderligere noget messingornament op på toppladen. Så nu mangler vi bare at få lidt fyld i...

 

 

Badekar


En af vore lidt dyrere investeringer er vort badeværelse, hvor vi begge var meget krævende med, at elementerne ikke skulle se for "klumpede" ud, som ofte er tilfældet med de billigere produkter. Da vi ligeledes også var meget kritiske med motiver herpå, købte vi specielle overføringsbilleder, som jeg skar til, så jeg kun fik de detaljer med, som jeg ønskede, og satte dem på badekar, vaskens søjle samt toilettets vandbeholder.

Selv om elementerne nu var flotte, så syntes jeg alligevel, at badeværelset så noget livløst ud, så derfor skulle badekarret naturligvis benyttes. Jeg har set flere bruge vat for at illudere skum, men synes, det ser forfærdeligt ud. Jeg har længe gået og summet med en plan, som jeg nu endelig har fået omsat til virkelighed.

En af vore billige dukker måtte lade parykken og fik klasket noget rest-hår på hovedet, da det ikke måtte fylde for meget og jeg desuden ikke ønsker, at alle vore dukker har samme hårfarve, hvorefter jeg lavede en badehætte og satte ovenpå og malede med klar neglelak på dukken for at illudere vand.

Skummet blev lavet af noget specielt bobleplast, der er ret tyndt og helt perfekt til at lave skum med. Jeg lavede et hul til hovedet og en lille ekstra rids i "skummet" bag nakken af dukken, så hele hovedet kunne stoppes igennem uden at ødelægge plastikken, og ligeledes lavede jeg et lille hul til en hånd, der kommer op gennem skummet for at give det lidt liv. Da "boblerne" er svagt gennemsigtige, lagde jeg noget lysegrønt silkepapir i bunden af badekarret, så "vandet" ser svagt grønligt ud og man kan stadig skimte bundproppen.

 

 

Butiksdiske

Øverst: købmandsdisk i lakeret og rå udgave / Nederst: v:Modisten + h:Konditori

 

Købmandsdisk

Vores købmand har ikke ret meget plads at gøre med, så jeg har været nødt til selv at bygge disken, for at få en version, vi har plads til. Jeg havde en vis forestilling om, hvordan den skulle se ud, og så var det jo bare at forsøge at genskabe idéen i virkelighedens verden. Puha, det var et værre bøvl med alle de små lister, der skulle klippes til og passe sammen, men jeg er rimelig godt tilfreds med resultatet.

Disken er herefter blevet behandlet med kirsebærtræ-lasurlak, som den måtte have tre omgange af, før jeg mente, det var nok, og herefter fik den en gang lak.

Da jeg nu alligevel sad og fedtede med alt det lak-halløj, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var et udmærket tidspunkt også lige at få lavet den reol og de hylder, vi allerede havde aftalt, skulle være i købmandsbutikken. Så kunne jeg lige få dem lakeret samtidig, især fordi lasurlakken i glasset fik hinde på bare i løbet af en dag, så jeg turde ikke vente for længe, for så risikerede jeg bare, at det slet ikke duede mere. Den farvede lim, der hørte til, var allerede ødelagt fra starten af, og lasurlakken måtte jeg fjerne en millimetertyk hinde fra, inden jeg kom ned til de gode sager, så det er åbentbart noget stads, der er temmelig sart.
 

 

Hvide diske

MODISTEN

Disken til Modisten var det allerførste, jeg byggede. Jeg følte mig fuldstændig på herrens mark, for på det tidspunkt var Mor og jeg stadig totale novicer inden for dukkehus-ting. Til sidst blev jeg dog enig med mig selv om, at jeg ikke kunne bruge det til noget, at jeg ikke vidste, hvordan man lavede ting. Jeg vidste, hvordan jeg ville have, at det skulle være – og jeg er perfektionist – så det kunne jo så ikke gå helt galt. Som sædvanligt med mig valgte jeg ikke den lette løsning, men den, som jeg ønskede. Som da Mor skulle lære mig at strikke: hun var ganske fortvivlet over, at jeg ikke ville starte med noget småt, men straks ville i gang med en trøje, og selvfølgelig en trøje med små finesser, der gjorde den lidt mere besværlig for mig. Men den lykkedes også, såmænd...

Denne disk blev lavet med messing"søjler" i siderne, tynd messingkant på kanterne og messingskinner, som glasglidedørene kunne køre i. Desuden blev der isat messinghåndtag i glasdørene.

Lidt af et begynder-projekt...!

 

 KONDITORI

Vi har ikke for meget plads i vort konditori, for der skal nemlig være en masse displays med en masse lækre kager, så jeg har været nødt til at bygge vor egen disk - også for at få den, som vi vil have den - med en masse glas i, så man rigtigt kan se alle de dejlige kager. Da jeg så alligevel lige var igang, kom der også glas i selve pladen i disken, der blev flot afrundet med en tynd messingkant. Da der også skulle være plads til de lidt større og flottere kager, lavede jeg kun en enkelt glashylde inde i disken, så vi kan sætte noget ind med lidt højde på.

Selve projektet var så utrolig simpelt inde i mit hoved, men hold da op, hvor det drillede! Så den simple del forsvandt i hvert fald i selve produktionsdelen, det må jeg sige! Til gengæld er jeg rigtig godt tilfreds med slutresultatet.

Men jeg havde nu mine problemer undervejs, kombineret med et dårligt valg. Jeg besluttede mig for at male den med akrylmaling, da det tørrer hurtig - min tålmodighed er nemlig ikke så pokkers stor nogle gange, og med sådan et projekt har jeg meget med, at jeg vil se resultat med det samme. Altså ville jeg ikke vente i dagevis, til oliemalingen, der ville have været det smarteste at bruge, tørrede, inden jeg kunne fortsætte med næste lille del. Men med akrylmaling er problemet, at det ikke flyder så godt sammen, så det ER altså ikke så smart at bruge til så store ting, da det ikke får så pæn og glat en overflade, som jeg gerne ville have haft. Men når man først er begyndt, er det ikke sådan lige at ændre midt i det hele, når malingen er kommet ned i de bittesmå revner og sprækker, så jeg måtte leve med mit valg. Men det er sidste gang, jeg bruger akrylmaling til så stort et projekt.

"Glas"pladerne er lavet af tyndt plexiglas, som jeg har fra nogle standardrammer, man kan købe, hvor pladerne er bukket, så man bare kan stikke et foto ind, så står den fint med det samme. Det gode ved dem er, at de er enormt nemme at skære i med kniv og findes i mange størrelser, så man kan vælge rammen efter projektet. Samtidig er det også enormt nemt at lave hul i dem, så man kan anbringe et findt messinghåndtag i glasset - og det ser da flot ud!      



Duge


Jeg havde hele tiden syntes, at der manglede noget ved vort spisebord, og havde derfor været i gang med at eksperimentere med at lave "kniplings"duge dertil. Vi havde oprindeligt et ovalt bord, og da jeg ikke rigtig kunne bestemme mig og desuden stod med to forskellige blonder, jeg gerne ville bruge, besluttede jeg mig da bare for at lave både en firkantet og en oval dug. De blev begge flotte, men både Mor og jeg forelskede os mest i den ovale. Vi har sidenhen fået os et rektangulært bord, så jeg har solgt vort oprindelige spisebord med duge. Men både Mor og jeg er enige om, at vi simpelthen er nødt til at få lavet en fin dug til vort nye bord!


De kræver sin mand at lave den ovale dug, hvor blonden blev klippet til i en masse små nip i én lang blonde, hvor jeg kun lige akkurat havde nok til, at det kunne nå omkring bordet, så det skulle bare passe! Det lykkedes så også, men for hulen da et bøvl! Hvis jeg da bare én gang kunne gøre tingene nemt for mig selv! Nå, men herefter blev den firkantede dug så lavet, hvor der skulle en hulens masse stivelse til, for at få dugen til at falde rigtigt. Men de manglede nu begge det fine broderi, der altid var på mine bedsteforældres duge... men godt nok gør jeg tingene svære for mig selv, men at fin-brodere en dug til dukkehuset, dér sætter jeg altså lige godt grænsen!!! Mit alternativ var så, at jeg fandt en hvid gel-tusch frem og tegnede et par flotte vinranker på. Voilà! Dug med broderi! Ha!  


Undervejs var det lidt af et show med klemmer, lim og stivelse og diverse fantasifulde opsatser, så klemmerne havde plads til at hænge og tynge dugene ned. Men for en hvid dug at være, var det da alligevel temmelig farverigt... ! 


 

 

 


 

Opdateret 19/01/2017

Besøg  
068193