Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vore kikkasser

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...


 

Konditoriet

Konditoriet julepyntet

 

 

Konditoriets disk er lige blevet opdateret med lækre kager og et mindre glasdisplay, jeg har købt, der passede på enden af disken, som om det var blevet lavet specifikt dertil. Jeg tabte helt kæben, da jeg anbragte det, for det var lige før, det "klikkede" på plads. Wauw! Og jeg havde oven i købet været lidt skuffet over det, da det ankom og kun var halvt så stort, som jeg havde forventet. Nu er det blevet fyldt op og anbragt, og jeg er SÅ tilfreds med resultatet. Samtidig fik jeg også plads til alle de fine kager, jeg har købt i løbet af året. Jubih!

 

Prøv lige at se, hvor fint kagedisplayet passer til disken!  

  

 

De fine eclairs og diverse andre fine kager i kagedisplayet er købt på eBay.

  

 

Disken, som jeg selv har bygget, er fyldt med lækre kager, der er blevet købt henover årene... 

 

 

 

Et close-up af konditoriet i første udgave.

Både Mor og jeg er helt vilde med vort konditori. Vi elsker synet af alle de flotte kager, hvor vi har købt mange, men også selv været i gang med at lave. På et tidspunkt er det også meningen, at vi skal have lavet en kransekage/overflødighedshorn, der skal stå på disken. Mor ved det ikke, men det bliver hendes julegave i år, da jeg allerede arbejder på det.

 

Denne disk er købt og en anelse modificeret, men ser alle de lækre kager ikke bare godt ud...?!?


Det var først egentlig meningen, at konditoriet skulle være i stueetagen i vort dukkehus, men så faldt vi over den flotteste separate butik, så det ændrede vore planer noget, og butikken flyttede så ud af dukkehuset. Men så ændrede vi igen planer, så Modisten flyttede ind og konditoriet ud. Planen var at bygge en større kikkasse til både konditori og købmand, så man rigtig kunne se alle de fine detaljer. Men vi fandt ud af, at konditoriet havde mulighed for stadig at udvikle sig i den oprindelige butik-kikkasse, mens Modisten er fuldstændig låst og proppet til randen. Derfor blev det Modisten, der fik bygget en kikkasse.

Konditoriets ydre i juletiden, før det flyttede i pap-kikkasse...


 

Der hører naturligvis kunder til en butik, så for en stund
havde vi denne søde lille familie på besøg...

 

 

En meeeget tidlig udgave af konditoriet - stadig i selve dukkehuset. 

 

 

Opdateret 14/12/2016

Besøg  
068193