Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vort dukkehus

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...



Julemanden

Vores julemand, som jeg havde lavet til den 24. i Mors julekalender i 2007, står her ved siden af vort juletræ, som ligeledes stod for den 24. december-kalendergave for et par år siden.

Jeg må blankt indrømme, at jeg er meget stolt over vores julemand. Jeg har aldrig set nogen julemand til dukkehuset, som jeg ville have brudt mig om at anskaffe, så så måtte jeg jo til selv at kreere. Det kostede atter en gang en fuldstændig uskyldig T-shirt livet. De flotte pelskanter er såmænd med møje formede piberensere og støvlerne er malet på og pyntet med et par "spænder" (brede led fra en halskæde). 

Bæltet er skam ægte tyndt sort læder, og spændet er bare et stykke krimskrams, som jeg havde liggende.

Men det skæg var da godt nok ved at tage livet af mig! Jeg måtte bygge det op i lag og klippe til, og det var et hulens til bøvl. For slet ikke at tale om, at jeg havde de fine hår overalt i alle længder på bordet, på julemanden - og på mig! Men han er da blevet søøøød...!

 

 

Jul i det gamle hjem

♡ GLÆDELIG JUL 2014 & GODT NYTÅR 2015! ♡

Mor og jeg var begge ved at være trætte af at se på et tomt dukkehus på grund af langtidsrenovering. Derfor røg en masse møbler og dukker ind, så vi fik lidt liv i dukkehuset. Samtidig fik jeg også lys i nogle lamper, kaminerne (jubiiih, dem har jeg glædet mig til!) samt naturligvis juletræet! Desuden fik jeg sat diverse kroge i lofterne, så vi er klar til blomster, uroer og adventskrans! ;-) Så blev der ellers pyntet til jul og julemanden kom på besøg. I Mors julekalender var der den 1. december et juletræstæppe og en sæk til julemanden.

Nu vil vi ønske vores trofaste besøgende en glædelig jul samt et hyggeligt og hobbyrigt nyt år.  :-)






Julemanden med sine nisser


 

Opdateret 23/10/2015

Besøg  
072319