Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vort dukkehus

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...



Dukkehusets børn 

 

Jeg fik fat i denne lidt trist udseende pige med de sjove "frikadeller" på hovedet. Men selvom hun da var meget sød, så var der altså bare et eller andet ravendes galt med hende. Alt "strittede" på hende og kjolen var bare alt for stor. Jeg pillede den af og rettede kroppen op, før jeg gik i gang med at ændre kjolen. De billige blonder og sløjfer røg ad Pommern til og så gik jeg ellers i gang med at forsøge at bekæmpe kjolen. 12 centimeter stof endte jeg med at fjerne!!!  Jeg fandt en bort, som jeg tidligere har brugt til at lave små puder af, og det havde en sød lilla blomst, der passede til kjolen og gav det hele et sjovt islæt, da det kom til at ligne et lille forklæde. Dertil fandt jeg noget lysegrønt silkebånd, der passede til bladene på blomsten. Så lidt massive blonder på kanterne, så de passede med "forklædet". Ved et tilfælde fandt jeg en lille stump tråd, der var grøn-glimmer, så jeg tyndede ud i den og havde lige akkurat nok til at det kunne komme omkring frikadellerne, så der kom en yderligere sammenhæng mellem det hele. Og nu synes jeg faktisk, hun er rigtig sød.

 

 

Sommer og vinter i promenadevogn

 

Vore to søde små drenge sidder i hver deres årstid i deres promenadevogne. Der er tale om fletbarnevogne, der bare var alt, alt for korte, så i stedet hærværkede jeg dem og byggede dem om til promenadevogne. Sommerudgaven var den første, som jeg lavede som gave til Mor. Den anden lavede vi sammen, hvor vi også har lavet nogle enkelte til salg og snart vil til og i gang igen. Køretasken til salgsudgaven var anderledes, men også rigtig sød, og det var sjovt med et fælles projekt.  Men det er edderhyleme hårdt for snitterne at lave sådan én - det giver nogle vabler undervejs og min stue var overstrøet med små stykker flet, der sprang rundt om ørerne på mig, mens jeg sad og klippede til.

 

 


Jeg må indrømme, at disse to små størrelser har vundet vore hjerter. De er bare så bedårende og nuttede, så det er frygteligt! 

De startede tilværelsen som to små alfebørn, men da det ikke lige er den slags, vi har brug for i vort pæne hjem, måtte de igennem en transformation, der skabte disse to bedårende børn til huset. Jeg havde ellers ikke været kreativ længe, men da Mor på et tidspunkt kom på besøg, besluttede jeg mig for at finde dem frem og sammen med hende prøve at skabe "vore børn". Vi sad og rodede alt stof og bånd igennem, da det forunderligste skete: lige pludselig blev den yndigste bordeauxfarvede kjole skabt for vore øjne af et simpelt flæsebånd! Vildt! Jeg bliver aldrig træt af at blive forbløffet over, hvordan tingene til tider nærmest skaber sig selv!   Og jeg ville aldrig have valgt den mørke farve til en lille pige - det var Mor, der pludselig sad og snoede båndet omkring pigen, og så skete resten nærmest af sig selv. Jeg lavede en flot sløjfe til hendes hår og fine sko af bordeauxfarvet silkebånd, kantet med en silkesnor i rette farve og med bund af tyndt læder.


Den lille lyseblå nuttegøj skulle selvfølgelig have en babydoll-natkjole på med masser af flæser og blondemamelukker nedenunder. Jeg havde forelsket mig i noget fint lyseblåt flæsebånd, der, i modsætning til det andet, var gennemsigtigt. Jeg fandt en gammel underkjole i lyseblå og lavede grundkjolen, der så blev kantet med flæsen. Vi havde på et tidspunkt købt nogle perleblomster med lyserøde gennemsigtige kugler på, hvor jeg bare ikke kunne se, hvordan vi skulle kunne integrere det i vort "univers", men da jeg knuste en blomst, så jeg kun havde kuglerne, satte jeg dem på som mønster (med små limklatter, jeg dryssede kuglerne hen over og tilpassede) på topflæsekanten, kysen og skoene. Det er meget diskret, men understreger, at vi altså har med en lille pige at gøre. Jeg lod kysen stå åben bagtil, da jeg var helt forlibt i måden, hendes hår sidder lidt i totter, som tyndt hår tit gør ved småbørn. Og selv om det er præcis den samme dukke, har vi pludselig mindst et års aldersforskel!

 

Søde små alfebørn, men ikke passende til dukkehuset - derfor blev de til søde småpiger i stedet.




Et par søde piger...

 To stærkt modificerede dukker - men med samme udgangspunkt

Jeg købte på et tidspunkt en rødhåret dukkepige på nettet. Hendes hår var noget stort med en stor lyserød sløjfe i, og hendes kjole var lyserød og temmelig voldsom og uklædelig. Til gengæld var det en fin lille dukke med pæne hænder, rigtige sokker og flotte silkesko med små lyserøde sløjfer samt fine underbukser. Det var da ikke til at stå for. Til min store begejstring var dukken også lavet temmelig solidt, så jeg behøvede ikke at skille den ad og bygge den op igen. Men hun fik øjeblikkeligt fjernet hårsløjfen og blev klippet og fik håret justeret. Herefter røg den gyselige kjole af, da jeg fandt ud af, at den bare ikke kunne reddes ved at blive "redigeret". I første omgang røg hun i en lys ferskenfarvet kjole, vi havde liggende. Det var noget pænere, men vi kunne begge se, at det var ikke optimalt. Jeg endte så med at fjerne kjolen og så lå hun ellers et stykke tid. 

Jeg faldt lidt senere over samme dukke i byen, som jeg straks købte og skalperede samt fjernede kjolen. Hun fik så i stedet kjolen på, der nu var blevet gjort lidt kortere, så man kunne se de fine sko og sokker. Der kom yderligere lidt pyntebånd på for at friske kjolen lidt op, og så gav jeg hende mørkt krøllet hår med hårbånd, der var magen til kjolens pyntebånd. Jeg fjernede også de små lyserøde sløjfer fra skoene, da de altså bare ikke passede til i farve, og så satte jeg også et lille stykke pyntebånd på her. Så var hun færdig!


I samme hobbybutik, jeg fandt den rødhårede pige, fandt jeg også noget stof, som jeg med det samme kunne se, ville passe til hendes hårfarve. Så hun fik en flot rundskåret spencer med antikguldfarvet silkebåndskanter og tilsvarende pynteroser (mine første forsøg!). Den grønne bluse blev lavet af et lagen, vi fandt under en loftsoprydning, og den elfenbensfarvede blonde, der passede til spenceren, havde jeg liggende i blondeskuffen. Hun var da flot, men jeg syntes alligevel, at der manglede noget. De lyserøde sløjfer på skoene røg naturligvis også her, og i stedet klippede jeg et stykke af blonden ud og satte på skoene. Det var da meget fint, men stadig ikke helt perfekt... Ah, men gangen tidligere, hvor jeg besøgte hobbybutikken, havde jeg fundet "diamanter" i forskellige farver, og en af disse var lysegrøn. Så den passede perfekt til tøjet. Jeg lavede så en tynd guldkæde af noget ganske tyndt metaltråd, som jeg bøjede i facon omkring hendes hals. Så limede jeg "diamanten" på og kom ganske små guldkugler rundt om stenen. Jeg gav hende en lysegrøn silkesløjfe i håret, satte også et lillebitte stykke blonde på og afsluttede med en diamant med to små guldkugler på hver side og det samme på skoene. Og så var hun pludselig færdig! Og hun blev rigtig sød...



Dreng med fløjlsstumpebukser


Venstre foto: original / Højre foto: min udgave

Vi var så heldige at falde over nogle søde små porcelæns-alfedukker på Vorbasse Marked, hvor det øjeblikkeligt kløede i fingrene på mig for at få dem ændret til dukkehuset - hvor vi altså ikke har vildt brug for at have alfer svirrende rundt! Den første udgave blev denne lille dreng i fløjls-stumpebukser, der er lidt "ke'-a'et".

Blusen er lavet af elastikkanten af et par slidte Sloggi-trusser, bukserne af en kasseret "fløjls"jakke fra en af vore porcelænsmænd, som jeg havde skilt ad. Skoene er malet på, og "klipsene" på hans seler er noget krimskrams, som jeg har klippet til. Tåren på hans kind er tegnet forsigtigt op med klar neglelak. 

Den lilla alf ved siden af var sådan, han så ud, før jeg gik i krig med ham.

 

 

Dreng i jægerjakke

  

Lille dreng i jægerjakke - for og bag og før og efter...

Jeg har også været godt i gang med Mors fødselsdagsgave. Denne lille dreng i jægerjakke er en detalje derfra (bare rolig, jeg skal nok vise jer selve projektet snart, men alle billeder skal først redigeres ). Til højre en dukke magen til originalen og til venstre min ændrede udgave med tæmmede krøller (og arme!) i sin lille jægerjakke og med lædersko. Jeg var noget presset med tid, så derfor valgte jeg at male hans ternede skjorte med tush i stedet for at skulle til at designe og lave en helt ny til ham. Jeg studsede ærmerne lidt og fjernede den rædselsfulde krave, og så pyntede jeg den op med smalt sort silkebånd og neglepynt som knapper. Han fik malet knæstrømper på og jeg lavede nogle fine lædersko til ham, der blev pyntet op med noget messing-neglepynt. 



Lyshåret pige


Til venstre: originaldukken som alf / Til højre: min korrigerede version

Denne pige er en af de alfer, Mor og jeg købte på marked på et tidspunkt. Hun havde mega-grimme øjne, og selv om kjolen var fin, så var den altså bare lidt for meget. Blomsterne i håret så bøvet ud, så det første jeg gjorde, var at fjerne dem og lave frisuren lidt pænere, hvorefter jeg malede nye øjne på hende. Hun har så længe bare stået med understellet bart, da jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad jeg skulle stille op med hende. Da Mor så for nylig var på besøg, kiggede vi vore "løse" dukker efter sammen, hvor jeg brokkede mig over, at jeg bare ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle stille op med denne lyshårede pige. Vi sad og kiggede nogle stoffer igennem, og pludselig fandt vi noget, som jeg aldrig tidligere havde overvejet til hende. Vi har købt noget vildt flot plisseret blonde i Auning på dukkehus-messen, og det anbragte jeg nederst. Derover tog jeg noget tyndt stof, som vi havde købt til gardiner, og lagde som øverste lag, hvor blonden kunne anes igennem og tittede forneden. Det hjalp gevaldigt på udseendet!

Efter Mor var taget hjem, blev jeg dog mere og mere irriteret på dukken, for hun var altså stadig ikke i orden! Jeg havde hende så liggende ved siden af mig i flere dage, hvor jeg tog hende op og sad og eksperimenterede med silkebånd og hvad ved jeg. Morsomt nok kom jeg så til at tænke på de blomster, jeg havde pillet af hende, og pludselig kom løsningen til mig! Herefter påsatte jeg blomster og blot et par enkelte striber silkebånd, samme farve som i hendes hår, hvorefter jeg lavede silkesko på hende i samme farve. Og nu var jeg så endelig tilfreds med hende! Det har holdt hårdt, men nu får hun så endelig en plads i vort dukkehus!

 

 

Mørklødede børn / Baby in pink / En billig pige...


ØVERST: Alfepige og min udgave / Solsikke-alf og min udgave

NEDERST: Baby in pink / En billig pige...

Mørklødet pige

På Vorbasse Marked fik Mor og jeg fat i et par store alfepiger, hvoraf den ene var mørklødet. Dem er der ikke så mange af inden for dukkehus-verdenen, så det var jeg jo ret glad for. Men samtidig holder vi vort dukkehus inden for tidshorisonten omkring 1900-tallet, og det var ikke så vildt mange mørklødede, man så i Danmark på det tidspunkt. Jeg havde lige fået fat i en gammel dame, der var alt for lille i sin opbygning, men havde meget flot tøj, så efter at have taget alfe-tøjet af pigen, prøvede jeg den gamle dames tøj på hende - og vupti, havde vi pludselig en ny dukke uden de store dikkedarer. Jeg kom lidt hvidt i hendes øjne og tørklædet om hovedet i stedet for om halsen, som det var på den gamle dame (der så ud, som om hun var blevet stranguleret med det!) og så var hun færdig! Jeg skal på et tidspunkt lige have malet hendes sko sorte, for de lilla er lidt for smarte til det tøj, men det er en af den slags ting, der bliver ordnet hen ad vejen. Jeg tror, hun ender med at blive køkkenpige i vores kommende riddersal - jeg forestiller mig hende foran en stor kamin, hvor hun drejer på et grillspyd med en pattegris på...


Lille mørk dreng i pludderbukser

Denne dukke har vi rent faktisk ikke i vort eget dukkehus, da jeg lavede den specifikt til salg på QXL. Men jeg synes, han blev så sød i sine pludderbukser og med sin lille hat, at jeg alligevel lige vil vise ham lidt frem. Jeg fandt ham faktisk ganske bedårende, så det er stadig med lidt bedrøvelse, at jeg tænker på, at jeg ikke har ham selv.


Baby in pink

På QXL købte jeg nogle babyer, som jeg delvis havde tænkt mig til vort eget dukkehus, delvis til salg i kurvebarnevogn. Men først skulle den latterlige nathue af - samt de sindssygt store hvide pomponer! Med lidt blonder og fiksfakserier fik jeg så lavet en lille lyserød sovende nuttegøj.


En billig pige...

Denne dukke er en af de tonsvis af 20-kroners porcelænsdukker, man efterhånden kan få overalt. Den var ved at gøre mig tosset, for benene var alt for korte, og jeg har altså ret meget med, at tingene skal være tilnærmelsesvis perfekte, så det havde jeg det altså bare ikke godt med. Jeg endte naturligvis med at skille dukken ad og gøre benene længere med cernit/fimo. Så fik hun ellers lov at passe sig selv i flere år, til jeg besluttede mig for, at nu skulle hendes standardtøj udskiftes og ikke mere bare spændes ind med nåle, som jeg hidtil havde gjort. Der røg lige et par joggingbukser i noget tyndt stof, jeg havde (det forhåndenværendes princip - "suk!"), og så gik jeg ellers i gang med at kreere. 

Håret blev studset og kontrolleret med en masse hårlak, og jeg lavede en sløjfe, der kunne dække en "produktionsfejl", da noget af håret var viklet om sig selv for at skabe et specielt fald - det så bare yderst besynderligt ud, når hun ikke havde det hårbånd og den megablomst i håret, som vi havde købt hende med.

Skoene blev lavet af tyndt læder og formet rundt om hendes fødder, hvorefter jeg lavede et spænde af noget krimskrams. 

Herefter gik turen til hendes ansigt, hvor jeg malede øjne og mund op, så der kom lidt liv i hendes udtryk.

Alt i alt synes jeg, hun blev helt sød - af en billig pige at være...     



Den svenske dukke


Min niece Betina er flyttet til Sverige, og i 2011 var jeg på sommerferie hos hende i Malmö. Der er et skønt lille torv, hvor vi fandt en spændende butik, hvor der blandt andet var nogle få special-ting til dukkehus - især små håndlavede dukker i porcelæn med yndigt hæklet tøj, hvor en svensk dame åbenbart selv laver dem fra bunden af. Jeg faldt for denne lille rødhårede i grønt tøj. Hun er da bare for kær! Jeg synes ikke, hun kan bruges som baby med den hårpragt og den blege hud, men til gengæld er hun da en bedårende dukke for husets ældste datter. Jeg var nødt til at købe den til Mor, selv om prisen var lidt hamper, men så tit går jeg ikke ligefrem dukke-amok, så jeg syntes, jeg kunne tillade mig at tage den med hjem som souvenir fra det svenske land...  

Opdateret 22/01/2016

Besøg  
069656