Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vort dukkehus

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...



Modisten 



Dette var den første dukke, jeg prøvede at lave hår på. 
Efter at have skilt dukken ad, bygget hende op igen og formet hende, lavede jeg noget tøj til hende, så hun kunne ekspedere i vor hattebutik. 

Hun fik et flot halsbånd af noget blåt garn, der lignede et fløjlsbånd, og så knuste jeg en perlemorsfarvet grønlandsperle, for at få en perle, der var lille nok til at kunne bruges til vedhæng i dukkehusstørrelse. Jeg blev herved lige mindet om, at grønlandsperler er lavet af glas, for jeg skar mig på alle de bittesmå stykker - og blev lidt klogere! Vi havde fået fat i en pose med nogle ganske bittesmå guldkugler, næsten ikke andet end sandkorn, og jeg anbragte nu perlemorsperlen midt i en lille klat lim med en plastlomme som underlag, og så dryssede jeg ellers "guldsandet" på og manipulerede med det, så det satte sig som en ring rundt om perlen. Det blev der det flotteste vedhæng ud af, som jeg til dags dato stadig er godt tilfreds med.

Så skulle jeg så i gang med håret, og jeg var fuldstændig på herrens mark, for jeg anede simpelthen ikke, hvordan man gjorde. Samtidig skulle jeg også kompensere for, at damen havde porcelænshår, der var lavet som en knold, som jeg så også skulle have håret formet omkring. Og jeg måtte også lade håret gå langt nok ned, så man ikke ville kunne se det påmalede hår på den gulhårede dame. Hmmm, lidt af et førstegangsforsøg...! Hun fik midterskildning, jeg lod håret falde lidt i bølger for at skjule malingen, og så flettede jeg ellers fire fletninger i hendes hår, som jeg formede omkring hendes "hårknold". Hun blev faktisk ret yndig, så jeg har fået strenge formaninger fra Mor om ikke at ændre yderligere på hende!




Konditori-ekspeditricen

 Vor konditori-ekspeditrice, som både Mor og jeg er helt vild med...


Denne smukke dame har jeg faktisk haft stående længe, efter jeg havde lavet hende. Hun er endnu en af de billige dukker med porcelænshår, vi havde købt, som jeg skilte ad og byggede op igen og formede "rigtigt" hår omkring porcelænsknolden. Slangekrøllerne lavede jeg efter en opskrift, jeg fandt på nettet, hvor man ruller lange totter "hår" omkring tandstikkere og overhælder dem med kogende vand. Efter at de har ligget lidt i det, tages de op og får lov til at tørre. Herefter kan slangekrøllerne forsigtigt tages af - men en advarsel: sørg for, at tandstikkerne er glatte og at der ikke er ujævnheder, for ellers er håret ikke til at få af igen! 

En af vore første dukker var en ældre dame, som jeg syede en sort kjole med guldpyntebånd på. Af en eller anden grund bliver denne dukke ved med at være Mors yndlingsdukke, så da jeg lavede den katastrofale fejl at lave en flottere kjole til damen, så blev Mor så ked, for hun savnede "sin" gamle dame. Så måtte jeg jo pænt give hende det gamle tøj på igen. I mellemtiden havde jeg så fået lavet damen med de blonde slangekrøller, og så kunne hun jo passende få den flotte mørklilla kjole på. Jeg malede hendes sko og læber, så de passede til tøjet, og hun var da også fin i det. Men jeg blev aldrig helt glad for konstellationen - det var lige som om kjolen var for "tung" til så ung en kvinde, så hun flyttede aldrig ind i dukkehuset med den. Jeg havde så bare haft hende stående et års tid, men så ville jeg så endelig lave noget tøj, der passede bare til hende. Men nu måtte jeg tilpasse tøjet til læbestiften og skoene! Mor og jeg havde fået et nyt konditori (det gamle er hermed flyttet ud af dukkehusets stueetage), en drønflot butik med tagetage, og jeg har fået det malet og flyttet møbler og kager derind - men der var alligevel noget tomt, for der var ingen derinde! Så jeg fandt det jo meget passende at lave den blonde dame til ekspedient i konditoriet. Herved kan hendes flotte slangekrøller også bedre komme til deres ret, end hvis hun skulle have hat på, som var en del af den mørklilla kjole.

Nederdelen lavede jeg efter egen opskrift - den er sat sammen af fire dele og påsat en blonde, jeg har trukket et lyslilla silkebånd i. Blusen er lavet af noget foer, der har lyslilla som grundfarve og changerer over i lysegrønt, samt blonder. Ærmerne er til dels en opskrift, jeg har fundet på nettet, dels min egen version, for de var ikke lange nok til at skjule piberenser-delen af armen, så blondeforlængelsen med indsnøringer er min egen idé, for jeg ville have så korte ærmer som muligt, så hun ikke skulle stå og fedte med lange ærmer i alle kagerne. Så et nydeligt blondeforklæde, og hun var klar til at betjene kunderne i konditoriet!

Men lidt af en udfordring... 




Købmanden


Til venstre ses min nye opfindelse: et gennemsigtigt dukkestativ

Så er købmanden endelig blevet færdig! Han har ligget på venteliste i årevis, så det var pragtfuldt endelig at få ham færdig. Jeg har hele tiden haft en fast forestilling om, hvordan han skulle se ud med store bakkenbarter og hentehår. Jeg fik fat i noget New Zealansk uld, der bare var helt genialt til formålet. Jeg havde en jakke liggende fra en "fin" ung herre, der blev splittet ad, da han kom ind ad døren, da jeg ikke var tilfreds med ham. Men jakken kunne jeg måske bruge på et tidspunkt... Der var dobbeltradede læderknapper på, som selvfølgelig ikke passede til købmanden, men de kunne gudskelov bare pilles af, og reverset bukkes lidt mere om, "skørtet" indsnævres lidt, så passede den fint. Da jeg byggede dukken op, fik jeg desværre gjort ham en anelse overvægtig, så kitlen (som jakken jo blev forvandlet til), sidder desværre en anelse stramt om livet, så man kan se lidt deller - men hvorfor skulle købmanden være forskånet frem for os andre?!? Han fik lov at beholde de originale bukser, og så lavede jeg en simpel skjorte med slips (det er skam en ægte slipseknude, selv om slipset blev til et "clip-on"). Og for at afrunde ham, fik han lige en blyant bag øret. Den er lavet af et tyndt trægrillspyd, som jeg har skåret i facon og malet med neglelak samt tegnet spids med sort tusch (og selvfølgelig en lille prik i enden af blyanten, så den ser ægte ud!). Jeg synes, han er blevet rigtig god og ser så dejlig rar ud.      


Købmandens stativ

Jeg har i forbindelsen med spekulationerne om den videre udvikling af vort dukkehus spekuleret en del i, hvordan dukkerne skal stå på de fine tæpper samt andet underlag, man måtte lægge som gulv. Normalt sætter jeg "tyggegummi" under fødderne, men med tiden tilter de gerne, og gummiet kan enten sætte fedtpletter eller decideret ødelægge underlaget, hvis man er uheldig. De almindelige stativer, man kan købe, er store hvide metalplader med et stålstativ op, som kan klemme sammen om dukken. Disse er jeg ikke tilfreds med, da man så ikke vil kunne se de fine tæpper igennem og desuden klemmer de for hårdt fat om mændenes tøj, hvor de sjældent kan skjules under. 

Derfor har jeg nu opfundet min egen udgave af et stativ. Det er lavet af plexiglas, så det er gennemsigtigt og derfor ikke generende i forbindelse med underlaget. Det kan skæres til, så det passer individuelt til dukken. Jeg ved ikke, hvor man egentlig får fat i det, men det er nogle "standere"/rammer, jeg har fået fat i, som man i butikker bruger til at sætte prisskilte ind i eller som privatperson til at sætte fotos i.

Opdateret 30/10/2012

Besøg  
072320