Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vort dukkehus

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...



Dame i negligé

   Boudoir-stemning i dukkehuset...  

Den mørkhårede skønhed i negligé var en af de første dukker, jeg skilte ad. Vi havde fået fat i flere dukker med porcelænshår og standardtøj, hvor det ser ud som om hele garderobeskabet befinder sig i tøjet. På dukkehusmessen i Auning havde vi købt "hår" til dukker, så jeg gik omstændeligt i gang med at arrangere det "rigtige" hår omkring porcelænsfrisuren og lave slangekrøller. Hun fik også en flot corsage og mamelukker, men jeg kunne jo ikke bare lade hende rende rundt uden tøj, men samtidig ønskede jeg ikke at gemme corsagen alt for langt væk. Alternativet blev så, at vi kreerede det flotte negligé, hvor jeg havde nogle løse idéer, men hvor Mor lige fik styret mig ind på rette kurs og rådgivet mig med mønster, som jeg ikke aner en dyt om. Resultatet blev til min fulde tilfredshed, men det var absolut ikke blevet sådan uden vort samarbejde, hvor jeg med garanti ville have valgt lidt for "nemme" løsninger. Så selv om det er mig, der oftest laver knoklearbejdet, så er der mange af tingene, der ville have set meget anderledes ud (ikke nødvendigvis i positiv forstand!) uden Mors input.

Opdateret 30/10/2012

Besøg  
074651