Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Vore kikkasser

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...



Telefonbænk

Man kan lige ane magneterne ved siden, der holder den flotte hvide ramme med glas


Denne smukke telefonbænk blev Mors julegave i 2008. Jeg er temmelig forliebt i den, og synes, den har så mange fascinerende detaljer, da jeg ved, hvordan de er blevet lavet.

Selve telefonbænken var bare en af de billige, man nemt kan få fat i. Da den havde et hylegrimt betræk, måtte jeg finde noget flot stof, der passede til træet smukke farve. Jeg fik forsigtigt pillet hynderne af og betrukket dem, men syntes, der manglede et afsluttende finish. Selve bænken havde en rædderlig grov udskæring på toppen af ryggen. Jeg havde på et tidspunkt købt nogle metalhjørner til f.eks. billedrammer eller kort, og da jeg prøvede mig frem, fandt jeg ud af, at jeg lige kunne skjule det værste, og at det faktisk så ret tjekket ud. Håndtaget var bare en simpel guld plastikkugle, som jeg udskiftede med et fint messinghåndtag, vi havde købt på messe. Jeg har dog siden fundet dem i butikker, så de er til at få fat i. Nå - men der manglede nu stadig noget! Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve at se imellem vore forskellige typer tynde snore, om der var noget, jeg kunne bruge som kant. Til min store overraskelse blev det en snor, som vi ikke havde købt i dyre domme, men som jeg havde indsamlet over tid. Hver gang jeg køber noget tøj, hvor prisskiltet sidder i en snor, gemmer jeg snoren. Så dette var såmænd Føtex' det bedste!  Det var bare flot! ... men der manglede nu stadig noget! Afrundingen blev en sød lille rund pude, hvor jeg brugte sofaens stof og kant og fyldet var en tynd skumgummivaskeklud. SÅ var den der! 

Jeg ville  have en gammeldags telefon til at stå der, og selvfølgelig havde vi ikke en "på lager" og den var heller ikke umiddelbart til at skaffe. Jeg måtte jo så til selv at lave den, men til gengæld kan jeg jo så også sige, at den er unik. Men jeg kunne da såmænd godt have undværet oplevelsen af at skulle lave den, og så en måned efter, Mor havde fået kikkassen, falde over en ganske habil udgave til en tyver i en butik i Århus, hvor jeg var på besøg. Nå, men hvis man vil lave en selv, er opskriften følgende: Bunden er lavet af en stor rillet træperle, som jeg skar igennem og sleb bunden på. Stangen er en meget flot messingstang med udskæring, som er noget krimskrams, vi har købt på messe. Tale"hovedet" er en perleskål, jeg har klemt sammen, så jeg fik den ønskede facon. Hvad selve talerøret er lavet af, kan jeg ikke lige huske, men hvis jeg skulle lave den idag, ville jeg se, om jeg kunne finde et hult rør af en slags og eller tage en træstump og udhule. Røret er lavet af netop et stykke træ, som jeg har filet og slebet i facon. Holderen var igen noget krimskrams. Ledningen blev atter et stykke snor af Føtex' det bedste. Herefter en solid gang sort neglelak, og så var den hjemme.

Barometeret er jeg totalt vild med! Igen bare en billig ting, brunmalet metal med påklistrede papir-målingsenheder. Den så lousy ud! Men jeg kunne i dén grad se potentiale i den, så den kom under behandling. Jeg valgte at beholde farven, da jeg egentlig gerne ville have, at den mindede om træ, som den, vi havde i mit barndomshjem (ikke at den var så fin, men alligevel). Selve kviksølvmåleren sad skævt, så der måtte jeg forsigtigt pille papiret af, der var i en elendig kvalitet, så det var minutiøst arbejde. Og alt det bøvl for så bare at sætte den på igen! Altså ind imellem kan jeg godt ryste lidt på hovedet af mig selv, men én gang perfektionist, altid perfektionist. Men den så altså bare så kedelig ud, så der måtte "pilles" lidt mere. Jeg tog en sølvfarvet knappenål og klippede den til, så den passede til måleren og fandt en flot rød neglelak, der blev malet på en del af den. Da den så først kom på, skal jeg da love for, det peppede den op! Jeg har jævnligt indkøbt gummidupper (af den slags, man sætter under ting for at skåne overflader), for at have et lager til urskiver til når jeg engang får startet på vores urmager. En af dem passede perfekt, og så var barometeret færdigt og lignede en million! Da der var hul til at sømme den op med, valgte jeg at benytte mig af det i stedet for at lime den fast, da den lille detalje med "sømmet" er med til at give autenticitet.

Billederne var familiebilleder, der var sat ind i fine små sølvrammer. Disse var godtkøbs-kram fra Fakta, hvor jeg havde købt et ark med forskellige faconer, hvor der var små ikoner i til kort til barnedåb. Disse pillede jeg bare af, og så havde jeg små fine rammer. Broderiet i den sorte ramme er fra da jeg lavede kikkassen med broderier. "Lusket" fra nettet, printet ud på specialpapir og strøget over på hvidt linned. Det gør, at man kan se stof-strukturen i broderiet, så det mere ligner "the real deal", da jeg ikke orker at sidde selv og fedte med den slags småtterier, selv om jeg da ville ønske, at jeg gjorde.

Stokkeholderen er købt sammen med en anden, vi skal bruge til dukkehuset, men så kunne jeg jo fint bruge den her. En sød indkøbt paraply og en flot stok med hestehoved. Jeg måtte godt nok skifte selve stangen ud, da den var eminent for kort, især når man tænker på det store stokkehoved. Det var lidt svært, især da det hele var af metal og der indeni gik en tynd men stærk metalstang ned i stokken. Denne måtte jeg så først grave ud, inden jeg kunne montere min træstok, men det lykkedes da, og så fik jeg også mulighed for at lave fine rillemønstre på stokken.

Så var det tid til tapet, marmorgulv og gulvpanel. Afrundet med en fin hængeplante (som jeg godt nok skiftede "metallet" på, da det så ynkeligt ud, og udskiftede det med guld i stedet), og så var Mors gave klar.

    

Opdateret 23/10/2015

Besøg  
068193