Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Projekter

Elna og Jennies dukkehus - et projekt under udarbejdelse...


 

Bryggersets hjørneskab

 
Jeg har lavet et hjørneskab til bryggerset, hvor jeg skiftede glasset i lågerne ud med metalnet. Men jeg kunne med det samme se, at jeg ville få massive problemer med nettet, hvis jeg ikke fik det under kontrol. Jeg tegnede den ønskede størrelse op på et stykke stift plast (plastlommer er rigtig gode, når man arbejder med lim, for man kan nemt pille tingene af igen), hvor jeg anbragte metalnettet over og lavede en limstribe, der fulgte kanten og satte noget ovenpå, der holdt nettet nede i limen. Limen havde dog bredt sig lovlig meget (jeg holdt ikke øje med det, mens det tørrede, ellers kunne jeg sagtens have styret det), men det fungerer fint efter hensigten. Så kunne jeg lige så fint klippe stykkerne til, uden de flossede i kanterne eller helt gik fra hinanden.

Jeg var godt klar over, at det ville blive et kæmpeprojekt, hvis jeg skulle male hele skabet, så jeg havde egentlig fået Mor med på, at jeg kun skulle male top, bund og midte og lade resten være råt træ. Det var min intention... men så kunne jeg lige pludselig se, hvor fint det kunne blive, hvis jeg brugte neglepynt på lågerne, og hvis jeg lavede skabet i de to grønne farver fra bryggerset... tjaeh, som med så mange af mine projekter, så voksede det til at have et eget liv, og jeg måtte bare følge med.  

Opbygning og overførsel af neglepynt.

 

Neglepynt i bryggerset. 

 

 

Bryggersets hjørnebord

Efter frygtelig mange år at have stået på venteliste, har jeg nu endelig fået lavet bordet til bryggerset. 
  

Så har jeg endelig fået lavet hjørnebordet til bryggerset!  Det har været planlagt i utroligt mange år, men jeg har aldrig haft mod på at komme i gang med det. Men da Mor købte vort moderne dukkehus, fulgte der lidt møbler med, blandt andet samme hvide bord, som jeg havde planer om at bruge til køkkenbordet. Det bord, jeg hele tiden havde haft grumme planer med for køkkenet, brugte jeg faktisk i en kikkasse "Hjemmebag", som jo så nu er blevet "nedlagt".  Men da jeg nu stod med to borde af samme type, fik jeg pludselig en idé for at udnytte pladsen optimalt og virkelig kunne udnytte rummene: TO hjørneborde!  

Mor har i alle årene snakket om, at hun gerne ville have en hjørnebænk i køkkenet, som de havde i hendes barndomshjem, og skønt jeg gerne ville lave det for at glæde hende, kunne jeg godt se, at ligegyldigt, hvor den ville blive placeret, ville den æde pladsen, uden at vi rigtigt kunne udnytte det. Jeg har også haft problemer med bordet med vasken, som jeg gerne ville have ved køkkenvinduet, men som skulle forlænges. Lige pludselig var der SÅ mange brikker, der faldt på plads hos mig, og jeg vidste præcis, hvad jeg ville gøre!

 

 

Her ses før og efter-versionerne. 

Jeg savede det ene uskyldige bord over og nappede nogle ben fra den afsavede del samt fra det andet stakkels bord, der kom under kniven (til køkkenet). Så har jeg savet nogle MDF-plader ud til top og bund samt nogle lister, der skulle være tilsvarende det oprindelige bord. Jeg syntes, det var unødvendigt at lave rillerne i bundpladen, da jeg tvivlede på, jeg kunne lave dem lige dybe, så dem droppede jeg. Herefter kombinerede jeg det hele og sluttede af med en finérplade på toppen, så det kom til at se naturligt sammenhængende ud. Jeg lavede en skaringsrille i finérpladen, så det kom til at se mere naturligt ud. Topdelen sleb jeg kanterne på, så de fik en form, der svarede til det hvide bords. Bordet, der blev savet i stykker, havde skuffer på begge sider, så jeg blændede de 3 skuffehuller med finérplade.

Hærværk fører til konstruktion af hjørnebord...


Så malede jeg det hele og satte nyt håndtag på skuffen og tilføjede fine forhæng, jeg plissérede og lavede frynser i bunden. Jeg har med vilje ikke lavet forhæng ud mod forsiden af dukkehuset, som jo naturligt ville være en væg, og derfor ikke ville have forhæng for. Desuden har vi så mange skønne ting, og ved ikke at sætte forhæng op, kan vi komme til at fremvise tingene, der ellers ville være gemt væk. Pumpen bliver nok også malet på et tidspunkt, men lige nu kan jeg ikke finde skålen, der skal stå under, som vi købte for vildt mange år siden, og desuden kan jeg ikke rigtig beslutte mig for, hvor de skal stå. Men endelig er bordet færdigt...!  

 

 


Møbel-ændring

 

Jeg købte dette entré-spejl i Netto engang og har foretaget diverse ændringer på det. Ved siderne var der fire knager, som jeg pillede af. Så gik jeg igang med den sorte neglelak. Toppen, benene, siderne og en tynd kant forneden fik tur. På siderne satte jeg to krystallamper, der gerne skal fange lyset fra lampen, jeg satte på bordet efter at have boret hul til ledningen. Så fjernede jeg guldkuglen på skuffen og lavede et markant håndtag. Ved bordets sider var der en messingstang til paraplyer. Jeg fandt to messingblomst-krimskrams, som jeg bukkede i facon derefter og monterede, og så var det ellers færdigt.  

 

 

Denne sofa skulle forestille at være kirsebærtræ, men lasuren var så hidsigrød, at den ellers flotte sofa skreg på opmærksomhed hos Modisten. Og det var jo ikke meningen, den er bare statist...  Min løsning blev at give sofaen et enkelt lag sort neglelak, påstrøget med ujævne strøg (efter jeg naturligvis midlertidigt havde fjernet "den bløde del" af sofaen ). Herved fik jeg ændret træet fra kirsebærtræ til mahogni, og sofaen blev meget mere afdæmpet.

 

 

Det blå skab købte vi i en rodekasse på et bagagerumsmarked, hvor vi faldt over en hel kasse fuld af skønne møbler til vanvittige priser, så vi købte os halvt fordærvede og var lykkelige tilmed.  Jeg har peppet det lidt op med lidt roser, da jeg syntes, det så lidt for sterilt ud. Et eller andet sted ville jeg helst have det i det store dukkehus, men jeg kan virkelig ikke se, hvordan vi skulle få plads, så det er endt i køkkenet i det grå dukkehus. 

 

  

Møbel-renovering

Mor har købt et flot gråt dukkehus, hvor der var lidt møbler og dukker i. Desværre var både møbler og dukkehus blevet noget mishandlet, og skønt dukkehuset er rimelig nemt at reparere, var det noget helt andet med mange af møblerne, der manglede masser af skuffer og flere ben. Da vi gik igang med at indrette Modist-kikkassen, fandt vi ud af, vi havde så god plads, at vi havde plads til ekstra møbler. Mor foreslog, vi kunne prøve at bruge nogle fra det nye dukkehus, men jeg følte nu mest, at de var skrotbare. Jeg fandt to små kommoder og et soveværelsesmøbel med spejl, skab og skuffer... og de passede bare fantastisk ind! Den ene kommode fejlede intet og havde alle tre skuffer, den anden havde et brækket "bagben" og manglede alle skuffer. Benet har jeg siddet og snittet af et stykke træ og tilpasset, så det blev rigtig fint. Mor foreslog, vi kunne lægge silketørklæder og diverse ind, hvor skufferne plejede at være og derved bruge dem som hylder. Jeg vil lægge en stribe tapet helt ind bagerst ved hver hylde, så det ser godt ud, hvis man kan skimte bagvæggen, så det ikke bare kommer til at ligne en hovsa-løsning.

Skabet mangler et ben, så der må jeg også igang med at snitte lidt. Mor fik idéen at lade skabsdøren stå åben og have en høj hattestand stående derinde, og det var en strålende idé! Det så rasende godt ud! Desværre manglede der en af de fire skuffer, så vi blev enige om at lave det til hylder og så have en enkelt skuffe forneden. Skabet så temmelig råt ud indeni, så jeg fandt noget sødt og diskret tapet og beklædte det indre med og desuden også helt forinden af hver "hylde". Nyyydeligt!  Der var nogle fint drejede søjler på hver side af spejlet, men på en eller anden måde syntes jeg, det så så ordinært ud. Så jeg sleb lidt af toppen af og satte nogle fint drejede spidser på, der skal males guldfarvet. Så et fint lille guldfarvet træhåndtag, og vi skal også lige have lavet nogle stofruller til hylderne, så skulle det være færdigt.

 


 Display-bord hos Modisten

 

Jeg specialbyggede displaybordet under vinduet og er blevet vældig godt tilfreds med det. Jeg brugte et stykke fra en gammel cigarkasse til selve bordet, der yderligere fik en gang tush og to lag lak. Benene blev lavet af nogle træstykker, jeg havde liggende. Fødderne var nogle knaplignende stykker træ, jeg har liggende i flere størrelser. Da jeg gennemgik krims-krams-skuffen for at finde noget messing-halløj til at beklæde fødderne med, fandt jeg til min store fortrydelse ud af, at det, der passede bedst, var noget, jeg havde helt andre planer med. Men når det nu passede så godt...  Okay, det endte selvfølgelig med, at jeg brugte dem til bordet. Benene og fødderne blev malet med sort neglelak i adskillige omgange. Jeg ville have tre hattestativer/små displayborde ovenpå, så jeg gik på rov i vore fint drejede træting og endte med et par balustre og et bordben, der blev malet med sort neglelak.

Til bordplader brugte jeg nogle større udgaver af de knaplignende stykker træ, jeg havde brugt til fødder. De blev malet sorte og fik sort marmortop på. Det så rigtig godt ud, men der manglede noget messing-afrunding, kunne jeg godt se. Jeg endte med en meget enkelt løsning: en fin messing-ring omkring hvert ben. Så var det endelig færdigt, og helt ærligt: jeg elsker det!

 

 

Badeværelse-kikkasse

Jeg er i gang med at lave en kikkasse med badeværelse hjemme hos mig selv. Jeg fik fat i et fint hjørneskab, men det så bare så kedeligt ud!  Så en tur i gemmerne! Normalt ville jeg have flået de skrækkelige plastik-guldperler af og sat nogle pæne håndtag på, men i stedet valgte jeg denne gang at tilføje nogle guld-risperler og jeg er meget tilfreds med resultatet. Herefter tilføjede jeg lidt forskelligt guld-neglepynt, og så var det skab såmænd shinet op! En hurtig, nem og elegant løsning.

I forbindelse med badeværelse-kikkassen lavede jeg også en chaiselong. Den havde oprindeligt karryfarvet fløjlsbetræk på, og selv om det et eller andet sted var meget pænt, var det altså ikke lige min farve og kunne desuden være meget mere elegant efter min smag. Den kom så under behandling og endte med en udgave, jeg er yderst tilfreds med. Jeg ombetrak den og tilføjede guldkantbånd og lavede desuden en knap og kvast til puden. 

 

 

Kunstmalerens seng


Vor loftsresiderende kunstmaler har endelig fået sig en ordentlig seng! Hans oprindelige var noget gammelt skrammel, jeg havde som barn. Jeg fandt en meget passende hvid seng med udtræksskuffe med ekstra soveplads på et marked og viste Mor den. Vi blev hurtigt enige om, at den var helt perfekt til maleren, dog med visse ændringer, som Mor blev aldeles forfærdet over: jeg havde tænkt mig at "ælde" sengen, så det så mere virkelighedstro ud, at en stakkels stræbsom og fattig maler skulle sove i den. Så hun sad med nervøse trækninger, mens jeg ridsede og kradsede og sleb på den stakkels seng. Jeg prøvede at tænke på, hvor der ville være slid på sådan en seng over årene, så den kom til at se ægte ud, og selv Mor måtte indrømme, da jeg var færdig, at den "hærgede" seng passede bedre til maleren, end en dugfrisk strålende hvid seng. 

Udtrækssengen blev også øjeblikkeligt udsat for hærværk, da Mor gik i gang med at fjerne madrassen, så maleren i stedet ville få noget opbevaringsplads, og imens fik jeg løsnet topmadrassen og fik fjernet det fine lyserøde betræk, som Mor ellers med det samme forelskede sig i. Så fandt vi noget passende stribet stof til madrassen og noget stof, der ville egne sig til sengetøj, der skulle passe til det fattige 1900's islæt. Sengetøjets stof blev vasket og krøllet og moslet godt rundt med, inden det blev glattet ud, så jeg kunne gå i gang med at forme det. Herved blev det endelige resultat meget mere virkelighedstro og levende. Selve dynen og puden lavede jeg noget anderledes end normalt, da jeg ønskede, at man skulle kunne "arbejde" med det, når det var færdigt, så det kom til at se mere ægte ud. Jeg tog en tynd plastikpose (tynd, så man siden ville være i stand til at forme den) og lavede dyne og pude af. Dem fyldte jeg så med meget fint sand og puttede de lukkede poser ind i det betræk, jeg havde lavet. På den måde kan sandet og støvet ikke arbejde sig igennem vævet på stoffet med tiden. Det færdige produkt bevirker, at jeg nu er i stand til f.eks. at lave en bule i hovedpuden og mosle dynen, så det ser ud, som om han lige har ligget der. Og det ser faktisk rigtig ægte ud med denne effekt og det let krøllede sengetøj. Læg så det sammen med et lagen, der er blevet trukket fri fra madrassen og ligger og krøller, så har man en rigtig fin "ligget-i"-effekt. Men både Mor og jeg ærgrer os dog over, at man ikke kan se mere af den fine stribede madras. 

Så var selve sengen færdig. Herefter gik jeg så i gang med skuffen, der fik nogle meget passende håndtag, som jeg ved et rent svineheld faldt over selvsamme dag, jeg ville til at montere håndtag. Og disse matgrå metalbeslag passer meget bedre. De så dog stadig lidt for nye ud, så jeg malede dem med tush, som jeg øjeblikkeligt tørrede af og yderligere pudsede lidt på midten, så det lignede et gammelt godt brugt håndtag. Det var første gang, jeg skulle montere noget med mikro-skruer, så det var jo lidt en en udfordring, men også lidt skægt - og så bliver effekten det mere ægte.

Skuffen skulle fyldes med lidt tøj, så maleren var ordentlig udstyret. Jeg havde engang købt noget tubestrik, som jeg klippede et lille stykke af og foldede sammen (hjulpet af en god klat lim) og lagde i skuffen. Vupti: et styks striktrøje. Noget mini-tubestrik blev til en enkelt sok, der ligger og flyder. Så klippede jeg nogle små stykker af en papkasse, som jeg brugte som bund til at forme en striktrøje, to skjorter og et par bukser over. Så nu har vor kunstmaler lidt tøj at trække på...  

  


 

 

Reol m/granitbord

Ved bagvæggen af vores hattebutik skal der stå en reol til stofruller og diverse andre varer. Men vi ville samtidig også gerne have et bord til at måle stoffer op og klippe til, og det er jo lidt svært inde på en hylde! Da vi begge også syntes, det ville blive lidt for voldsomt med en udvidelse af en af hylderne til et helt bord (alting fylder jo, og så meget plads har vi jo heller ikke!), blev vi enige om simpelthen at forlænge en af hyldernes bredde med 1,5cm, som så skulle være tilskæringsbord. Hylden blev gjort bredere med et stykke balsatræ, som jeg limede fast på kanten, efter at have skåret til i midten, så hylden kom til at passe rundt om midterstangen i reolen.

Selv om det ikke var vor oprindelige plan, fandt vi ud af, at granitfolie var det, der ville passe bedst til reolen. Efter at have lagt det på (og det er altså ikke nemt med alle de vinkler!), hvorved jeg gik helt ind til bagpladen af reolen med folien, for at det kom til at ligne en stor granitplade, fandt jeg alligevel, at der manglede noget. Hylden så "tung" ud med granitpladen, så jeg lavede en lille faconskåret klods, som blev farvet med tush og lakeret, hvorefter den blev tilpasset midterstangen under pladen. Men jeg syntes nu stadig, at der manglede noget...

Vores plan var, at vi ville have en saks hængende i en kæde ved bordets side, og pludselig fik jeg den idé, at den jo kunne hænge på en stang i stedet for at blive direkte sømmet fast på bordet. Jeg lavede små stykker messingstænger, som jeg påmonterede siderne af bordet og satte dem fast på reolen, og rundede det af med en guldkugle i hver ende. Og vupti, så var bordet præcis, som det skulle være!

Vi havde et målebånd liggende, som var lavet af papir, som jeg skar lidt bedre til og forkortede lidt, for at det kom til at passe til bredden af granitbordet. Enderne, der var trykt med sort, malede jeg med sølv for at illudere det metalstykke, der plejer at afslutte det. For at sikre holdbarheden malede jeg det desuden med klar neglelak, hvorefter det blev limet fast på bordet.

For at give reolen lidt mere liv, satte jeg yderligere noget messingornament op på toppladen. Så nu mangler vi bare at få lidt fyld i...

 

 

Badekar


En af vore lidt dyrere investeringer er vort badeværelse, hvor vi begge var meget krævende med, at elementerne ikke skulle se for "klumpede" ud, som ofte er tilfældet med de billigere produkter. Da vi ligeledes også var meget kritiske med motiver herpå, købte vi specielle overføringsbilleder, som jeg skar til, så jeg kun fik de detaljer med, som jeg ønskede, og satte dem på badekar, vaskens søjle samt toilettets vandbeholder.

Selv om elementerne nu var flotte, så syntes jeg alligevel, at badeværelset så noget livløst ud, så derfor skulle badekarret naturligvis benyttes. Jeg har set flere bruge vat for at illudere skum, men synes, det ser forfærdeligt ud. Jeg har længe gået og summet med en plan, som jeg nu endelig har fået omsat til virkelighed.

En af vore billige dukker måtte lade parykken og fik klasket noget rest-hår på hovedet, da det ikke måtte fylde for meget og jeg desuden ikke ønsker, at alle vore dukker har samme hårfarve, hvorefter jeg lavede en badehætte og satte ovenpå og malede med klar neglelak på dukken for at illudere vand.

Skummet blev lavet af noget specielt bobleplast, der er ret tyndt og helt perfekt til at lave skum med. Jeg lavede et hul til hovedet og en lille ekstra rids i "skummet" bag nakken af dukken, så hele hovedet kunne stoppes igennem uden at ødelægge plastikken, og ligeledes lavede jeg et lille hul til en hånd, der kommer op gennem skummet for at give det lidt liv. Da "boblerne" er svagt gennemsigtige, lagde jeg noget lysegrønt silkepapir i bunden af badekarret, så "vandet" ser svagt grønligt ud og man kan stadig skimte bundproppen.

 

 

Butiksdiske

Øverst: købmandsdisk i lakeret og rå udgave / Nederst: v:Modisten + h:Konditori

 

Købmandsdisk

Vores købmand har ikke ret meget plads at gøre med, så jeg har været nødt til selv at bygge disken, for at få en version, vi har plads til. Jeg havde en vis forestilling om, hvordan den skulle se ud, og så var det jo bare at forsøge at genskabe idéen i virkelighedens verden. Puha, det var et værre bøvl med alle de små lister, der skulle klippes til og passe sammen, men jeg er rimelig godt tilfreds med resultatet.

Disken er herefter blevet behandlet med kirsebærtræ-lasurlak, som den måtte have tre omgange af, før jeg mente, det var nok, og herefter fik den en gang lak.

Da jeg nu alligevel sad og fedtede med alt det lak-halløj, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var et udmærket tidspunkt også lige at få lavet den reol og de hylder, vi allerede havde aftalt, skulle være i købmandsbutikken. Så kunne jeg lige få dem lakeret samtidig, især fordi lasurlakken i glasset fik hinde på bare i løbet af en dag, så jeg turde ikke vente for længe, for så risikerede jeg bare, at det slet ikke duede mere. Den farvede lim, der hørte til, var allerede ødelagt fra starten af, og lasurlakken måtte jeg fjerne en millimetertyk hinde fra, inden jeg kom ned til de gode sager, så det er åbentbart noget stads, der er temmelig sart.
 

 

Hvide diske

MODISTEN

Disken til Modisten var det allerførste, jeg byggede. Jeg følte mig fuldstændig på herrens mark, for på det tidspunkt var Mor og jeg stadig totale novicer inden for dukkehus-ting. Til sidst blev jeg dog enig med mig selv om, at jeg ikke kunne bruge det til noget, at jeg ikke vidste, hvordan man lavede ting. Jeg vidste, hvordan jeg ville have, at det skulle være - og jeg er perfektionist - så det kunne jo så ikke gå helt galt. Som sædvanligt med mig valgte jeg ikke den lette løsning, men den, som jeg ønskede. Som da Mor skulle lære mig at strikke: hun var ganske fortvivlet over, at jeg ikke ville starte med noget småt, men straks ville i gang med en trøje, og selvfølgelig en trøje med små finesser, der gjorde den lidt mere besværlig for mig. Men den lykkedes også, såmænd...

Denne disk blev lavet med messing"søjler" i siderne, tynd messingkant på kanterne og messingskinner, som glasglidedørene kunne køre i. Desuden blev der isat messinghåndtag i glasdørene.

Lidt af et begynder-projekt...!

 

 KONDITORI

Vi har ikke for meget plads i vort konditori, for der skal nemlig være en masse displays med en masse lækre kager, så jeg har været nødt til at bygge vor egen disk - også for at få den, som vi vil have den - med en masse glas i, så man rigtigt kan se alle de dejlige kager. Da jeg så alligevel lige var igang, kom der også glas i selve pladen i disken, der blev flot afrundet med en tynd messingkant. Da der også skulle være plads til de lidt større og flottere kager, lavede jeg kun en enkelt glashylde inde i disken, så vi kan sætte noget ind med lidt højde på.

Selve projektet var så utrolig simpelt inde i mit hoved, men hold da op, hvor det drillede! Så den simple del forsvandt i hvert fald i selve produktionsdelen, det må jeg sige! Til gengæld er jeg rigtig godt tilfreds med slutresultatet.

Men jeg havde nu mine problemer undervejs, kombineret med et dårligt valg. Jeg besluttede mig for at male den med akrylmaling, da det tørrer hurtig - min tålmodighed er nemlig ikke så pokkers stor nogle gange, og med sådan et projekt har jeg meget med, at jeg vil se resultat med det samme. Altså ville jeg ikke vente i dagevis, til oliemalingen, der ville have været det smarteste at bruge, tørrede, inden jeg kunne fortsætte med næste lille del. Men med akrylmaling er problemet, at det ikke flyder så godt sammen, så det ER altså ikke så smart at bruge til så store ting, da det ikke får så pæn og glat en overflade, som jeg gerne ville have haft. Men når man først er begyndt, er det ikke sådan lige at ændre midt i det hele, når malingen er kommet ned i de bittesmå revner og sprækker, så jeg måtte leve med mit valg. Men det er sidste gang, jeg bruger akrylmaling til så stort et projekt.

"Glas"pladerne er lavet af tyndt plexiglas, som jeg har fra nogle standardrammer, man kan købe, hvor pladerne er bukket, så man bare kan stikke et foto ind, så står den fint med det samme. Det gode ved dem er, at de er enormt nemme at skære i med kniv og findes i mange størrelser, så man kan vælge rammen efter projektet. Samtidig er det også enormt nemt at lave hul i dem, så man kan anbringe et findt messinghåndtag i glasset - og det ser da flot ud!      



Duge


Jeg havde hele tiden syntes, at der manglede noget ved vort spisebord, og havde derfor været i gang med at eksperimentere med at lave "kniplings"duge dertil. Vi havde oprindeligt et ovalt bord, og da jeg ikke rigtig kunne bestemme mig og desuden stod med to forskellige blonder, jeg gerne ville bruge, besluttede jeg mig da bare for at lave både en firkantet og en oval dug. De blev begge flotte, men både Mor og jeg forelskede os mest i den ovale. Vi har sidenhen fået os et rektangulært bord, så jeg har solgt vort oprindelige spisebord med duge. Men både Mor og jeg er enige om, at vi simpelthen er nødt til at få lavet en fin dug til vort nye bord!


De kræver sin mand at lave den ovale dug, hvor blonden blev klippet til i en masse små nip i én lang blonde, hvor jeg kun lige akkurat havde nok til, at det kunne nå omkring bordet, så det skulle bare passe! Det lykkedes så også, men for hulen da et bøvl! Hvis jeg da bare én gang kunne gøre tingene nemt for mig selv! Nå, men herefter blev den firkantede dug så lavet, hvor der skulle en hulens masse stivelse til, for at få dugen til at falde rigtigt. Men de manglede nu begge det fine broderi, der altid var på mine bedsteforældres duge... men godt nok gør jeg tingene svære for mig selv, men at fin-brodere en dug til dukkehuset, dér sætter jeg altså lige godt grænsen!!! Mit alternativ var så, at jeg fandt en hvid gel-tusch frem og tegnede et par flotte vinranker på. Voilà! Dug med broderi! Ha!  


Undervejs var det lidt af et show med klemmer, lim og stivelse og diverse fantasifulde opsatser, så klemmerne havde plads til at hænge og tynge dugene ned. Men for en hvid dug at være, var det da alligevel temmelig farverigt... ! 



 

 


 

Opdateret 06/04/2017

Besøg  
072318